Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix stopper streaming fra mobil til tv

Netflix stopper streaming fra mobil til tv

08/12/2025 | Flixfilm

netflix logo3

Mange Netflix-brugere oplever i øjeblikket, at de ikke længere kan streame film og serier fra deres mobiltelefon over på tv’et – det som populært kaldes at caste.

Cast-ikonet er nemlig forsvundet, og det er umiddelbart ikke en fejl. Netflix har nemlig fjernet funktionen på de fleste enheder.

Det skriver The Verge, som har fået ændringen bekræftet via Netflix’ officielle supportsider.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fremover er det kun muligt at sende Netflix fra mobilen, hvis man bruger en ældre Chromecast eller et tv med indbygget Google Cast – og kun hvis man har et af Netflix’ dyrere, reklamefri abonnementer. Har man det billigste abonnement med reklamer, er funktionen helt blokeret, også selvom udstyret understøtter teknologien.

Flere brugere fortæller, at funktionen forsvandt allerede i starten af november uden varsel. Efter en opdatering af Netflix-appen dukkede cast-ikonet ganske enkelt ikke op længere, mens det stadig findes i ældre versioner af appen.

LÆS OGSÅ:  Netflix laver ny 'The Inbetweeners'-film

Netflix har ikke forklaret, hvorfor de fjerner muligheden for at sende indhold til tv’et, men det er ikke første gang, tjenesten begrænser sådanne funktioner. I 2019 fjernede Netflix for eksempel AirPlay-understøttelsen med henvisning til ønsket om at sikre stabil billedkvalitet.

Indtil videre anbefaler Netflix, at brugerne i stedet åbner Netflix-appen direkte på deres tv eller streamingboks og navigerer med fjernbetjeningen.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Den kolde krig raser, og FN’s generalsekretær Dag Hammarskjöld sætter livet på spil som fredsmægler i Congo. Men hans mission giver ham magtfulde fjender.

25/09 Secondo Me

Dagligdagens drama kommer i fokus i denne dokumentar, der følger tre garderobemedarbejdere ved tre europæiske operahuse.

25/09 Mira

Mira vender tilbage fra Paris til det gammeldags Waterhoek, hvor de konservative indbyggere gør oprør mod planerne om at modernisere landsbyen.

25/09 Sakramentet

Mens familien Heylen mindes fireårsdagen for deres mors død, stiger spændingerne med tragiske følger for Alberts homoseksuelle søn, Claude.


Se alle nye film og tv-serier