Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Årets mest læste anmeldelser

Årets mest læste anmeldelser

23/12/2020 | Flixfilm

Den sidste regn falder til august Se trailer til The Rain sæson 3Det utrættelige anmelderkorps hos Flixfilm har i løbet af 2020 set og bedømt mere 70 originale Netflix film og serier, men ved årets afslutning er det tid til at gøre status over de mest populære.

I denne artikel har vi samlet de 10 mest læste anmeldelser på Flixfilm.dk i 2020.

Som det fremgår af listen, så er der overhovedet ingen sammenhæng mellem læsertal og antal stjerner. Hvis man vil kun er interesseret i det allerbedste, så kan man her se de bedste film og serier på Netflix i 2020.

Førstepladsen vil nok overraske mange med sin bundkarakter og nærmest nationale kritik. Andenpladsen er en ligeså stor overraskelse, da der er tale om en anmeldelse fra 2019, som der dog kom nye afsnit af i år.

Se de mest populære anmeldelser på Flixfilm i 2020 herunder;

Artiklen fortsætter under annoncen

the rain sæson 3 anmeldelse netflix 2020

1. The Rain – Sæson 3

Den sidste sæson af ’The Rain’ byder ikke på én eneste dråbe regn. Vi siger glædeligt farvel til Rasmus, Simone og co., og vi regner med, at den næste danske Netflix-serie gør det bedre.

Se The Rain på Netflix Danmark og læs anmeldelsen her.

dirty john anmeldelse netflix review serie 2019

Artiklen fortsætter under annoncen

2. Dirty John – Sæson 1

’Dirty John’ er endnu en fortælling om en hjælpeløs kvinde fanget i et forhold med en kontrollerende ægtemand. Men hvad der umiddelbart ligner endnu en poleret dramaserie, emmer rent faktisk af en masse fortælleglæde og overskud.

Se Dirty John på Netflix Danmark og læs anmeldelsen her.

cobra kai anmeldelse netflix 2020 danmark

3. Cobra Kai – Sæson 1+2

Ralph Macchio og William Zabka er ”back in the game, kicking ass again” (som det lyder i titelsangen) som henholdsvis Daniel LaRusso og Johnny Lawrence i denne serie-fortsættelse til de oprindelige tre Karate Kid-film, der har meget mere at byde på end bare at lukrere på nostalgien. Det er en historie, der både hylder og tager de gamle film til revision.

Se Cobra Kai på Netflix Danmark og læs anmeldelsen her.

a fall from grace anmeldelse film danmark netflix

4. A Fall From Grace

Med grinagtigt melodrama, ultratynde karakterer og et helt vanvittigt, publikumsfornærmende og ufrivilligt komisk klimaks, er Tyler Perry godt på vej til at have lavet én af det herrens år 2020s værste film.

Se A Fall from Grace på Netflix Danmark og læs anmeldelsen her.

extraction anmeldelse netflix review film 2020

5. Extraction

Chris Hemsworth bander og skyder sig vej ud af sit image som Thor i denne ret underholdende og velspillede, men også ret konventionelle, actionfilm, der fungerer upåklageligt som uforpligtende fredagshygge.

Se Extraction på Netflix Danmark og læs anmeldelsen her.

spenser confidential anmeldelse netflix film 2020

6. Spenser Confidential

‘Spenser Confidential’ markerer Mark Wahlbergs femte samarbejde med instruktør, Peter Berg. Desværre er femte gang langt fra lykkens gang. Filmen fremstår kedelig og uoriginal, og den tilslutter sig desværre bunken af forglemmelige Netflix-film.

Se Spenser Confidential på Netflix Danmark og læs anmeldelsen her.

dracula netflix serie anmeldelse review 2020

7. Dracula

Mark Gatiss og Steven Moffat har, trods enkelte fodfejl, skruet op for horror-elementerne og leveret en binge-værdig adaptation af det velkendte gyserværk. Claes Bang leverer en djævelsk god præstation i rollen som Dracula.

Se Dracula på Netflix Danmark og læs anmeldelsen her.

locke key anmeldelse serie review netflix danmark copy

8. Locke & Key – Sæson 1

‘Locke and Key’ er et fornøjerligt, om end ikke altid lige skarpt, underholdende blandingsprodukt mellem Stephen King-gys, eventyr og high school-drama.

Se Locke & Key på Netflix Danmark og læs anmeldelsen her.

the platform netflix film anmeldelse review 2020

9. The Platform

Lige midt i en tid præget af frygt for fremtiden og frygt for ikke at have nok, kommer Netflix’ spanske ‘The Platform’ – en splattet, satirisk allegori over den moderne verdens ulighed og overforbrug.

Se The Platform på Netflix Danmark og læs anmeldelsen her.

queens gambit anmeldelse netflix

10. The Queen’s Gambit – Sæson 1

’The Queen’s Gambit’ formår at gøre et parti skak til en intens magtkamp, hvor kvinden brillerer i en verden præget af mænd. Serien har dog for mange brikker at rykke rundt med og sætter derfor sig selv skakmat.

Se The Queens Gambit på Netflix Danmark og læs anmeldelsen her.

Hvilken film eller serie fra 2020 er din favorit? Skriv dine titler nederst i kommentarfeltet.




Skriv kommentar