Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Alex Garlands dystopiske actionthriller ‘Civil War’ kommer på Netflix

Alex Garlands dystopiske actionthriller ‘Civil War’ kommer på Netflix

04/07/2025 | Flixfilm

Den amerikanske politiske thriller ‘Civil War’, der er skabt af den prisvindende instruktør Alex Garland (‘Ex Machina’, ‘Annihilation‘), kan snart streames på Netflix i Danmark.

Den dystopiske actionfilm fra 2024 har premiere på streamingtjenesten den 1. august.

Filmen ‘Civil War’ foregår i en ikke så fjern fremtid, hvor USA er brudt sammen i en voldsom borgerkrig. Den siddende præsident har samlet al magt hos sig selv og styrer landet med hård hånd. Samtidig har flere stater – heriblandt Californien og Texas – løsrevet sig fra regeringen og fører nu krig mod den føderale magt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Midt i denne kaotiske situation følger vi journalisten Lee Smith (spillet af Kirsten Dunst), som sammen med sine kolleger Joel (Wagner Moura), den ældre reporter Sammy (Stephen McKinley Henderson) og den unge, uerfarne fotograf Jessie (Cailee Spaeny), begiver sig ud på en farefuld rejse.

Deres mål er at krydse det krigshærgede land fra New York til Washington, D.C., for at få et eksklusivt interview med præsidenten – inden oprørsstyrkerne når frem til hovedstaden.

Undervejs oplever de, hvordan landet er i opløsning. De passerer gennem byer præget af ødelæggelse, desperation og vold. Hver ny situation tvinger dem til at tage stilling til, hvor langt de vil gå for at få historien – og hvor meget deres egne liv egentlig er værd i en nation i total opløsning.

LÆS OGSÅ:  Netflix viser eksklusivt sneak peek på 'Grand Theft Auto VI'

Se en trailer til filmen nederst i artiklen.

‘Civil War’ viser ikke kun krigens fysiske ødelæggelser, men også de menneskelige konsekvenser, når samfundet bryder sammen, og lov og orden forsvinder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmen blev måske ikke den store succes ved billetlugerne, men de danske anmeldere var helt oppe at ringe!

Både Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad kvitterede med 5 stjerner, mens at Soundvenue gav den absolut topkarakter og skrev blandt andet at ‘Civil War’ byder på hæsblæsende roadtrip gennem et USA forkullet af borgerkrigens vold, med hjerteskærende skuespilpræstationer bag de to fotografhovedkarakterer, der sætter krigens altopslugende natur under lup.

Se ‘Civil War’ på Netflix Danmark fra den 1. august.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
09/08 Camp CrunchLabs (Sæson 1)
(Sæson 1)

Der bliver skæg og ballade til sommer på Camp CrunchLabs, hvor Mark Rober byder på videnskabelige eksperimenter med særlige gæster samt spændende hjemmeudfordringer.

Tre midaldrende par, der tager på ferie sammen hver sæson, får vendt op og ned på gruppedynamikken, da en af mændene dropper sin kone til fordel for en yngre kvinde.

08/08 Our Sticky Love (Sæson 1)
(Sæson 1)

En ambitiøs anklager mister hukommelsen og flytter ind hos en boksetræner, der hævder at være hendes kæreste. Kan en vanskelig situation udvikle sig til ægte kærlighed?

Da uhyret Nergal lægger hendes kongerige i ruiner, genopstår prinsesse Safir som Ribbon Hero og kæmper for at redde sit nye hjem fra samme mørke skæbne.


Se alle nye film og tv-serier