Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Alle sæsoner af ‘One Tree Hill’ lander på Netflix

Alle sæsoner af ‘One Tree Hill’ lander på Netflix

15/02/2026 | Flixfilm

one tree hill netflix danmark

Den populære ungdomsserie ‘One Tree Hill’ er på vej til Netflix.

Fra den 11. marts kan du streame samtlige sæsoner af den ikoniske dramaserie for første gang på streamingtjenesten i Danmark.

‘One Tree Hill’ består af 187 episoder fordelt over ni sæsoner. Hvert afsnit varer over 40 minutter, så der er masser af timers underholdning i vente.

Artiklen fortsætter under annoncen

Teenagedramaet følger halvbrødrene Lucas og Nathan Scott, der vokser op i den lille by Tree Hill i North Carolina. De har samme far, men lever to vidt forskellige liv – Lucas som den mere stille outsider med hang til litteratur og basketball, og Nathan som skolens selvsikre stjernespiller.

Deres indbyrdes rivalisering præger både basketballbanen og privatlivet, især når kærlighed og loyale venskaber komplicerer forholdet mellem dem.

Samtidig følger serien Peyton, Brooke og Haley, der hver især forsøger at finde deres egen vej i livet, balancere drømme og relationer og håndtere de udfordringer, der følger med at vokse op – herunder kærlighed, venskab, ambitioner og komplicerede familieforhold.

Se en trailer til ‘One Tree Hill’ nederst i artiklen.

På rollelisten finder man blandt andre Chad Michael Murray (‘A Cinderella Story’), James Lafferty, Hilarie Burton (‘White Collar’), Sophia Bush (‘Chicago P.D.’) og Bethany Joy Lenz.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: 'Monster: Historien om Lizzie Borden'

Artiklen fortsætter under annoncen

Serien, der havde premiere i 2003, blev hurtigt en af 00’ernes mest elskede ungdomsserier og har siden opnået ægte kultstatus.

‘One Tree Hill’ turde tage store følelsesmæssige spring og lod karaktererne vokse med seerne – fra high school til voksenliv med karriere, ægteskab og børn. Kombinationen af intense kærlighedsdramaer, stærk karakterudvikling og et ørefængende soundtrack gjorde serien til en af periodens mest populære og har ofte ført til sammenligninger med ‘Dawson’s Creek’, ‘The O.C.’ og ‘Beverly Hills, 90210’.

Ifølge Wikipedia blev serien i sin tid vist på TV3 i Danmark hvor man hver uge kunne se et nyt afsnit af den amerikanske dramaserie.

Se alle afsnit af ‘One Tree Hill’ på Netflix Danmark fra den 11. marts.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
07/10 Unforgettable (Sæson 4)
(Sæson 4)

Den tidligere kriminalbetjent Carrie Wells vender tilbage til politiet og bruger sin ekstremt gode hukommelse på detaljer, andre overser, for at opklare forbrydelser.

Da general M. Bison bortfører en busfuld nødhjælpsarbejdere fra de Allierede Nationer for at kræve løsepenge, leder oberst William Guile en dristig redningsaktion.

06/10 Love Village (Sæson 3)
(Sæson 3)

Singler i alderen +35 med forskellige baggrunde flytter til et hus på landet for at give kærligheden en chance. Finder de “den eneste ene” – eller tager de hjem alene?

05/10 Bastarden

I 1755 forsøger en tidligere dansk soldat at opdyrke heden i kongens navn, men han møder voldsom modstand fra en skrupelløs jordejer.


Se alle nye film og tv-serier