Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Amy Adams med agorafobi er helt ude i tovene i ‘The Woman In The Window’

Amy Adams med agorafobi er helt ude i tovene i ‘The Woman In The Window’

08/04/2021 | Flixfilm

woman in window amy adams netflix filmEn kvinde med agorafobi oplever en skræmmende forbrydelse – eller gør hun?

Amy Adams, Gary Oldman, Anthony Mackie, Jennifer Jason Leigh og Julianne Moore har hovedrollerne i den kommende psykologiske thriller ‘The Woman In The Window’, som sender en i forvejen skræmt og forsvarsløs kvinde helt ud i tovene.

Se trailer til ‘The Woman In The Window’ nederst i artiklen.

Børnepsykologen Anna Fox (Amy Adams) med agorafobi, der har det bedst ved at holde sig i sit hjem, bruger dagen lang på at holde øje med den perfekte familie på tværs af gaden gennem vinduerne i hendes New York lejlighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det begynder dog at gå den rigtige vej med hendes angst, da Anna bliver venner med naboen (Julianne Moore). Eller gør hun?

Hendes liv vendes efterfølgende på hovedet da hun utilsigtet bliver vidne til en brutal forbrydelse hos naboen. Eller gør hun? Spørgsmålet er hvad der virkelig skete?!

LÆS OGSÅ:  Jagten på popstjernen Gary Glitter bliver til ny true crime-serie på Netflix

For da betjent Little (Brian Tyree Henry) dukker op viser det sig, at Jane ikke er den hun troede, men en helt anden (Jennifer Jason Leigh).

Forvirret? Så glæde dig til at den stjernespækkede film, som er baseret på den bedstsælgende roman af samme navn af Tracy Letts, og instrueret af Joe Wright (‘Darkest Hour’) lander på streamingtjenesten.

‘The Woman In The Window’ har premiere på Netflix Danmark den 14. maj.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En legendarisk basketballspiller slår sig sammen med en ikonisk kanin og hans klassiske tegneseriefigurer for at besejre et ondt AI-hold på banen – og redde sin familie.

To klodsede betjente modtager tre løsesumsbreve for én forsvundet kvinde i en sag, der viser sig at være langt mere kompliceret, end det først ser ud til.

To store filmskabere og cricketfans slår sig sammen med en spiller og afdækker realiteterne bag en historisk sport, der omdannes af nogle få korrupte personer.

Denne dokumentar om prinsesse Dianas liv som kongelig og hendes globale indflydelse byder på nye indsigter og hidtil usete optagelser siden hendes alt for tidlige død.


Se alle nye film og tv-serier