Anmeldelse: ‘A Day and a Half’

Lovende instruktørdebut i komplekst drama.

Anmeldt af Emil Andersen.

‘A Day and a Half’ åbner på en stille, men nervøs måde. Der svæver en spænding over den med det samme, og den forsvinder aldrig helt i de næste halvfems minutter. Instruktøren Fares Fares – bedst kendt i Danmark som Assad i de første Afdeling Q-filmatiseringer – begynder sin instruktørdebut med en film, som på papiret er Dog Day Afternoon, før den bliver til en variation af Steven Spielbergs The Sugarland Express.

Det lyder måske som en lidt konstrastfyldt sammenligning, men ‘A Day and a Half’ leder tankerne hen på New Hollywood-værker fra 1970’erne. Da det er en Netflix-film, har den en mere moderne og glat visuel kvalitet, men der er en realistisk stemning i dramaet, som gør en nervøs i de blot 90 minutter, den varer.

På papiret lyder det, som om den har potentiale til at være mere af en actionfilm; den begynder med en gidselsituation og bliver derefter til en jagtfilm. Der er masser af politibiler og bevæbnede betjente i hælene på dem, men den går aldrig efter det åbenlyse. Dette er en film, der er helt centreret om sine karakterer, deres fejl, og hvordan de håndterer disse.
Der er noget tankevækkende over atmosfæren og den måde, verden behandler hovedpersonerne på. De svenske veje og det frodige landskab ser måske smukke ud, men det er blot baggrunden for en begrænset og meget klaustrofobisk historie.

Artan Kalmendi er på kanten fra det øjeblik, vi møder ham. Hans kone Louise har tydeligvis ikke lyst til at se ham. Deres separation har været hævnfyldt, og deres liv er et rod. Derfra bliver filmens anspændte gidselsituation til en lang køretur til en destination, der føles, som om den har potentiale til at blive dårlig meget hurtigt. Sammen med Artans andet gidsel, politibetjenten Lukas, forsøger de tre at løse situationen, mens de håndterer deres egne splittede liv.

Selvom denne film ikke helt har samme kraft som Dog Day Afternoon eller The Sugarland Express – det er der trods alt meget få, der har -, så griber ‘A Day and a Half’ fat i seeren fra start. Filmen føles, som om den kunne gå begge veje med hensyn til sin afslutning. Den kunne løses fredeligt, eller den kunne gå den anden vej. Spændingsøjeblikke opstår ud fra få og mindre omstændinger: en benzintank, en gruppe unge, der kaster æg på bilen fra en bro og et forfærdeligt hadfyldt gensyn med Louises forældre.

Små detaljer sniger sig ind i historien, som ender med at gøre den til et mere komplekst værk, som den skrider frem. Artans etnicitet bliver brugt imod ham af både medierne og hans svigerforældre, mens Louises mentale helbred ikke bliver bedre af hendes forældre, som meget vel kan være det tætteste, filmen kommer på renblodede skurke. De er i hvert fald de mest hadefulde karakterer, der dukker op.

Endnu mere bemærkelsesværdig er filmens sidste øjeblikke. Ingen spoilere her, men Fares Fares skal have ros for at vælge noget subtilt og hjerteskærende og på en måde, som publikum – måske – ikke forventer.

Det ville være så let for filmen at gå amok med action og spektakel. I stedet finder den sit fyrværkeri med følelser og hjertesorg, om liv, der ikke er blevet, som de skulle, og de beskyldninger, der kommer af fortrydelse.

Se ‘A Day and a Half‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.