Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘After Life’ – sæson 2

Anmeldelse: ‘After Life’ – sæson 2

27/04/2020 | Flixfilm

after life anmeldelse sæson 2 netflix 2020

Anden sæson af Ricky Gervais’ tragikomiske serie savner overraskelser og grin, og det ender desværre i en søvndyssende affære.

Skrevet af Lars Møller.

’After Life’ havde sin premiere på Netflix for et års tid siden. Ricky Gervais’ pessimistiske komedieserie modtog generelt positive reaktioner, og flere roste serien for dens jordnære portræt af sorg. Selv var jeg skuffet over Gervais, der tidligere havde leveret grove, komiske højdepunkter, og kvitterede derfor med tre stjerner. Serien er nu tilbage med dens anden sæson, og hvis man regner med, at Gervais tager serien i nye retninger, kan man godt tro om.

AFTER LIFE sæson 2

Serien fortsætter hvor den slap. Tony ser stadig videoer, hvor hans afdøde kone fortæller ham, hvorfor hans liv stadig er værd at leve. Han arbejder stadig som journalist på Tambury Gazette, og han har stadig dybe samtaler med alle, lige fra sørgende enker til glædespiger. Seriens enorme persongalleri figurerer stadig, og alle er mere end overbærende og forstående overfor Tonys udadreagerende sorg.

Et af seriens største problemer er, at afsnittene er forudsigelige og svære at sortere fra hinanden. De fleste afsnit kører efter samme skabelon: En montage med tungsindig musik, Tony fører en rørende og ærlig samtale med en bikarakter, og så ser han på sin afdøde kone igennem den bærbare computers kolde lys. Denne fremgangsmåde kunne lettere trække på smilebånd og de genstridige hjertestrenge i seriens første sæson. Men denne nye sæson går i de præcis samme fodspor, og det bliver meget hurtigt en anelse for uopfindsomt. Allerede et par afsnit inde i sæsonen melder kedsomheden sig, og man har svært ved at beholde det forhold til Tony, man havde med sig fra første sæson.

after life danmark

Gervais gør ellers meget for at skabe en troværdig og kærlig relation til sin afdøde kone – og det virker til dels. Desværre bliver de rørende sekvenser med Gervais også gentaget så ofte, at man til sidst sidder helt upåvirket. Det er især ærgerligt, da det var en af de få gode ting ved debutsæsonen.

LÆS OGSÅ   Anmeldelse: 'I’m Thinking of Ending Things'

Man skal desværre også kigge langt efter Gervais’ grovkornede humor, som han ellers brændte igennem med ved dette års Golden Globe uddeling. I ’After Life’ præsenterer han en anderledes mild komik, og den synes at være endnu mere forsigtig end seriens første sæson, der trods alt tog enkelte hysterisk morsomme chancer (”Pedo!”).

Udover Gervais’ Tony er der ikke nogen karakterer at finde interesse i. Enten er de alt for karikerede (postbuddet, glædespigen) eller for kedelige (Tonys svoger, Matt). Og selvom Matt er en af de få fornuftige karakterer, er han simpelthen for forglemmelig. Men den værste af alle er dog Paul Kayes psykotiske psykolog. Idéen om en psykolog, der selv trænger gevaldigt til selvindsigt er sjov, men Kayes udførsel er direkte forfærdelig, og man overvejer nærmest at skippe hans scener.

after life netflix

De nye afsnit af ’After Life’ resulterer i en sær følelse af deja vu. Man føler, at man har set det hele tidligere. Og der er noget nærmest selvpinende i at kæmpe sig igennem endnu en sæson af seriens ensformige og forudsigelige hyggehumor. Ser man serien i håb om at opleve Gervais spille med sine komiske muskler, kan man ligeså godt give op og i stedet se hans ’Humanity’ show for tyvende gang.

Se ‘After Life‘ på Netflix Danmark.

Anmeldelsen er baseret på hele anden sæson.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.



    Skriv kommentar