Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Aníkúlápó’

Anmeldelse: ‘Aníkúlápó’

02/10/2022 | Flixfilm

‘Aníkúlápó’ er en pudsig sammenblanding af socialrealisme, historisk fiktion og fantasy. Den har dog problemer med at forbinde de forskellige ting sammen og bliver derfor en tung og rodet film.

Skrevet af Michael Larsen.

Der kommer Netflix-film fra mange lande og blandt dem er fra Nigeria. Landet har sit helt eget filmindustri, Nollywood der er kendt som Afrikas svar på Hollywood og Bollywood, der som bekendt er fra Indien. Nollywood skaber hvert år flere tusinde film med lave budgetter, og mange af dem kan blive skabt indenfor en uge!

Nollywood kan dog også spille med de store armbevægelser og kan derfor lave storfilm der kvalitetsmæssigt kan måle sig med dem fra Bollywood. Et eksempel på dette er den nye storfilm ‘Aníkúlápó’.

Historien i filmen er inspireret af myten om en magisk fugl der kan bringe de døde tilbage til live. En mand der bliver mødt af fuglen Akala, er Saro (Kunle Remi). Han søger efter den ultimative lykke i sin stamme og indleder en forbudt affære med kongens smukke kone Arolake (Bimbo Ademoye). Begæret bliver hans umiddelbare skæbne, men så bliver han vakt til live af Akala og får en chance til, men selv den chance har visse konsekvenser for ham.

Først og fremmest kommer der noget respekt herfra til Nollywood som filmindustri. For det er ret imponerende at se hvordan de formår med små budgetter at skabe deres film til trods for de svingende kvaliteter i deres produktionsværdi. Men når det nu er sagt så må jeg desværre sige at ‘Aníkúlápó’ var en tung omgang at komme igennem.

Dertil er filmen alt for langsom om at komme i gang med sin historie, så når der endelig går noget i gang, så kniber det med at holde ens engagement hele vejen. Det kræver med andre ord en gevaldig stor tålmodighed, hvis man har mod på at se filmen. Der er meget fokus på at vise den omfattende kultur og skikke fra stammen, men de scener har det med at bremse historiens fremgang og giver ikke meget til selve handlingen.

LÆS OGSÅ   Kom i form med Netflix

Selve det eventyrlige aspekt hvad angår den magiske fugl er ellers interessant, men den del af filmen fylder ikke så meget igen, som noget lignede der sker i den dystre kultfilm ‘The Crow’, hvor en fugl også spillede en rolle i at være et bindeled mellem liv og død. I tilfældet med ‘Aníkúlápó’ handler det mere at få en chance til og den skadede effekt der følger med begær og grådighed. Visuelt er fuglen vist som en slags abstraktion og ligner mere en sky der er formet som en fugl.

Samlet set er ‘Aníkúlápó’ en broget konstellation af eventyr og historisk fiktion, og det kniber for filmen at forlige de to ekstreme størrelser på en ordentlig måde. Måske havde det været bedre for filmen over all at fungere som en rendyrket moralsk fabel om grådighedens effekt og med vægt på decideret spænding.

Er man særligt interesseret i afrikansk historie og mytologi, så er der sikkert spændende stof at hente fra oplevelsen med ‘Aníkúlápó’. Men andre vil nok opleve filmen som en tung omgang at komme igennem, og det var tilfældet for mit vedkommende desværre.

Se Anikulapo på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.



Skriv kommentar