Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Annihilation’

Anmeldelse: ‘Annihilation’

16/03/2018 | Flixfilm

‘Annihilation’ er en vaskeægte love it or hate it-film, hvor der ikke gives nogen lette svar. Seeren udfordres og det føles som en heftig feberdrøm at tage med karakterne på ekspedition – det hele er abstrakt og virkelig syret.

Skrevet af Frederikke Goth.

‘Annihilation’ et Netflix’ nye sci-fi-satsning, der er twistet med lidt horror, og er både skrevet og instrueret Alex Garland (der også står bag bl.a. ‘Ex Machina’). Hovedpersonen Lena (Natalie Portman) er ikke blot tidligere soldat, men nu også forsker i cellebiologi. Hendes mand har været forsvundet siden han tog på en hemmelig mission som soldat for et år siden, og snart bliver Lena også involveret i selv samme mission. Et mærkeligt fænomen er nemlig ved at brede sig i USA (selvfølgelig), hvor det, de kalder for flimmer, overtager mere og mere af landjorden.

Dette flimmer ligner en slags sæbeboblevand med en masse flotte farver i bevægelse, men træder man ind i flimmerets verden, så er det en noget mere dyster virkelighed, der venter. Herinde muterer cellerne i dyr, planter og mennesker på finurlig vis og skaber nye typer af væsner. Forandringerne spiller sindet et puds, og det bliver svært at skelne virkelighed fra mareridt. Men hvad er det, der står bag disse celleforandringer og hvorfor? Sammen med fire andre kvinder, der har ekspertise i hvert sit faglige område og spøgelser fra fortiden, begiver Lena sig ind i flimmeret for at få opklaret dets oprindelse og forhåbentlig få sat en stopper for det. 

‘Annihilation’ er en vaskeægte love it or hate it-film, og denne anmelder elsker den. For at kunne få samme begejstring, er det dog en absolut nødvendighed at møde filmen med et åbent sind og overgive sig til fiktionsuniversets præmisser. Ja, det virker muligvis langt ud med disse cellemutationer, men hvis du køber disse kreative evolutionistiske påfund, så bliver du belønnet med et brag af et eventyr.
 
Det er en vidunderlig fantasifuld og uhyggelig verden, der befinder sig i flimmeret, og det føles som en heftig feberdrøm at begive sig på eventyr derinde med de fem karakterer. Alle fem på ekspeditionsholdet er kvinder, og der skal lyde en tak og gives en cadeau til folkene bag i denne henseende. Det er befriende at se, at stort set alle større karakterer i en actionpræget film er kvinder, hvor det samtidig ikke tydeliggøres, hvor særligt og usædvanligt det er, at de netop er af det kvindlige køn. Karakterne kunne for så vidt lige så godt have været mænd, uden det havde gjort en bemærkelsesværdig forskel, idet der ikke prøves for hårdt at skabe power women eller at seksualisere de kvindelige karakterer unødvendigt meget. De er stærke og komplekse, hvor kønnet ikke spiller en egentlig rolle. Sådan!

LÆS OGSÅ:   Anmeldelse: 'Ronja Røverdatter' - del 1

Ligesom karakterne, så er flimmeret også en kompleks affære at forstå. Der gives ingen lette svar i ‘Annihilation’, og af denne grund kan jeg godt se, hvorfor filmen ikke er alles kop te. Den er meget abstrakt, og slutningen er alt andet end afklarende, men det klæder faktisk film i denne genre. Når det kommer til fortællinger, der omhandler noget overnaturligt af den ene eller anden art, så er en af de største vanskeligheder nemlig at få afsluttet hele herligheden med manér. En forklaring af det overjordiske kan blive tåkrummende pinagtig og dum (se bare film som ‘The Happening’), men her laver ‘Annihilation’ et elegant spring over fælden og lader seeren selv grave efter en forklaring. Det er flippet, det er uforståeligt og det er en nydelig afslutning på en syret film.
 
Selv om ‘Annihilation’ er forrygende fantasifuld, så overlader filmen alligevel meget til fantasien – og det fungerer! Som seer bliver man ligesom karakterne udfordret i at forstå, hvad det egentlig er der foregår og (ikke mindst) hvorfor. Hold sindet åbent, træd ind i flimmeret og find ud af om du er en lover eller en hater – god fornøjelse!

Se ‘Annihilation‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.




5 kommentarer til Anmeldelse: ‘Annihilation’

  1. Stig - kl. 10:03, 18-03-2018:

    Hater!
    Én lang kedelig film – fyldt med “huller” – og det går da helt galt da hun ankommer fyrtårnet.
    Syret, underlig, kedelig, spild af tid

  2. Bo - kl. 21:54, 18-03-2018:

    Umådelig kedelig film. Handling…ja det vil nogen vel påstå den har, jeg vil mene den er uden.

  3. Christian - kl. 20:51, 19-03-2018:

    En ørkenvandring af en film. Alt for lang og et antiklimaks af en slutscene i fyrtårnet. Man køber simpelthen den ikke. Spild af tid.



  4. Brian - kl. 13:31, 21-03-2018:

    Sikker en fantastisk film. Masse af spændende, flot effekter og en super manuskript.

    Var på kanten af stolen hele tiden.

  5. Jesper - kl. 03:56, 24-03-2018:

    (moderat spoiler ahead)

    Jeg ville så gerne kunne lide denne her, er stor fan af ‘ikke alt bliver forklaret’ grebet i film, især scifi/mystery.

    Desværre fangede den ikke. Følte ikke rigtigt noget for karaktererne, kunne ikke engagere mig i dem. Ingen rigtig udvikling i hovedpersonen under filmen. Temmeligt mange ulogiske ting, bla. bliver en person angrebet af et stort bæst uden at få en eneste skramme, der tages DNA prøver uden handsker osv osv. Slut dansen i fyrtårnet var dog morsom, dog ikke hensigtsmæssigt tror jeg?

    Til gengæld fik jeg lyst til at se The Thing af John Carpenter bagefter, og det er nok det bedste jeg kan sige om Annihilation, desværre.

Skriv kommentar