Anmeldelse: ‘Arnold’
11/06/2023 | FlixfilmIkonet Arnold Schwarzenegger fortæller sin livshistorie med åbenhed og selvironi i dokumentarserien ‘Arnold’. Det er en glimrende serie, men man ender med at savne mere om legenden.
Anmeldt af Michael Larsen.
For blot få uger siden udkom actionkomedie-serien ‘FUBAR‘, hvor actionlegenden Arnold Schwarzenegger for første gang i sin karriere var med i en tv-produktion. Nu kan man som publikum opleve virkelighedens Schwarzenegger fortælle om sit utrolige liv i den korte dokumentarserie ‘Arnold’, der i tre dele kortlægger ham og hans virke med titlerne ‘Atlet’, ‘Skuespiller’ og ‘Amerikaner’. Alle titler der er med til at beskrive et liv der set udefra virker larger then life på alle mulige måder.
Schwarzenegger lægger ud i første del af serien med at fortælle om hans besværlige barndom og om det at have en modig vision om at ændre sit liv på en drastisk måde. Alene det at han så den stærke bodybuilder Reg Park i en Hercules-film, gjorde alt verdens forskel for den unge østriger. Således får vi som publikum et nærmere indblik i Schwarzeneggers rejse om at være bodybuilder med henblik på at vinde konkurrencer indenfor det. Især det afsnit er ret interessant, hvis man ikke i forvejen kender til den del af Schwarzeneggers liv.
Artiklen fortsætter under annoncen
Del to er ren guf for filmnørder, idet det handler om hans vej ind til Hollywood for at blive en filmstjerne på højde med hans idol Clint Eastwood. Men hans tykke accent var en udfordring, hvilket han selv anerkender med en vis selvironi. Han kommer ind omkring de afgørende roller for sit gennembrud, ‘Conan the Barbarian’ og naturligvis ‘The Terminator’. Netop de roller spillede i høj grad på hans imponerende fysik. Udover Schwarzeneggers egne ord om film, så er der også små interviewklip med instruktøren James Cameron og skuespillerne Jamie Lee Curtis, Linda Hamilton og Danny DeVito, der alle har noget at sige om deres kollega.
Sidste del af ‘Arnold’ er dedikeret til Schwarzeneggers tredje fase – hans periode som Californiens guvernør, der ved første øjekast virkede absurd. Men han endte med at have otte år i posten og opnåede en anden form for respekt end tidligere. Schwarzenegger er ærlig omkring en turbulent periode, hvor han var sin kone Maria Shriver utro og fik et barn med den kvinde, som han havde en affære med. Særligt den del af ‘Arnold’ er lige på og ærlig med den afgørende detalje, hvor man oplever Schwarzenegger på en måde, jeg ikke har set før.
I større træk er ‘Arnold’ meget underholdende, og Schwarzenegger er virkelig god til at fortælle om hans liv og midt sagt utrolige karriereforløb. Han er heldigvis ikke bleg for at komme med spændende detaljer, særligt dem om hans barndom, der gjorde drømmen om et andet liv i et andet land forståeligt set fra hans perspektiv.
Artiklen fortsætter under annoncen
Jeg ender dog med at savne flere ting fra hans liv. For nogle detaljer kommer man ikke i dybde med som for eksempel de film der floppede og på en måde gjorde hans filmkarriere knap så stærk ovenpå en række af store succeser. Schwarzenegger kommer allerhøjst ind på den film han satsede meget på, og den film var ‘Den sidste actionhelt’. Den floppede så hårdt, at Schwarzenegger ikke så eller talte med nogle i over en uge!
Både gamle og nye fans af Schwarzenegger vil få meget underholdning ud af at høre den gamle actionhelt fortælle interessante anekdoter fra et rigt liv levet altid på den størst mulige måde. Men det havde været ekstra godt nogle flere afsnit der havde givet mere rum til den store livsfortælling og dermed få flere facetter frem af det unikke menneske der er Arnold Schwarzenegger.
Se ‘Arnold‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med alle anmeldelser her.