Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Anmeldelse: ‘Black Hawk Down: Slaget i Mogadishu’

Anmeldelse: ‘Black Hawk Down: Slaget i Mogadishu’

12/02/2025 | Flixfilm

Dokumentar-miniserien om den hektiske militæroperation i Mogadishu byder på spændende interviews fra begge sider af konflikten. Det er meget spændende men også meget voldsomt at se.

Anmeldt af Michael Larsen.

Tilbage i 2001 udkom Ridley Scotts intense krigsfilm ‘Black Hawk Down’ der handlede om en militæroperation der fandt sted i Mogadishu, hovedstaden i Somalia tilbage i året 1993. En Black Hawk helikopter styrtede ned i byens centrum, og de overlevende amerikanske soldater var fanget i et sandt krigshelvede. Hele situationen endte med at blive en desperat redningsaktion for at redde soldaterne, men det var med livet som indsats, og mange mennesker døde i det voldsomme slag.

Filmen blev en stor succes for Scott og bød på et fantastisk cast af skuespillere som blandt andet talte Eric Bana, Josh Hartnett, Ewan McGregor og vores egen danske Nikolaj Coster-Waldau. Men der var de journalister, der kritiserede filmen for detaljer, der ikke stemte overens med virkelighedens grusomheder fra dengang. Det kommer Ridley Scotts historiske storfilmsproduktioner tit ud for, og generelt skal man som publikum tage den slags dramatiseringer med et gran salt. Filmen tog ellers udgangspunkt i bogen ‘Black Hawk Down: A Story of Modern War’, skrevet af journalisten Mark Bowden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er også værd at bemærke, at Ridley Scott er producent på dokumentar-miniserien ‘Black Hawk Down: Slaget i Mogadishu’, der netop nu kan ses på Netflix. I hele tre dele bliver den voldsomme periode skildret med dybdeborende interviews samt dramatiske rekonstruktioner fra de skæbnesvanger dage, 3 og 4 oktober 1993. Vi får rige betragtninger fra de overlevende soldater der åbner op for deres traumatiske oplevelser i Somalia.

I starten af dokumentarserien nævner en af soldaterne, at alene lyden af en helikopter kan få minderne frem fra de grumme dage.En ret vigtig ting at have med i denne her sammenhæng, er de mange betragtninger fra de somaliske borgere, der gennemlevede den dengang igangværende borgerkrig, der forårsagede hungersnød og død blandt deres landsmænd. Ikke alle var begejstret for amerikanernes tilstedeværelse dengang, hvilket der heller ikke bliver lagt skjul på her i serien. Det er alt sammen vigtigt for at få et konkret billede fra begge sider af et intenst forløb, så stort ros til interview-holdet for det omfattende arbejde, det uundgåeligt har været at foretage.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: 'Trold 2'

Særligt det tredje og sidste afsnit om en af soldaterne der bliver taget som gidsel, er ret uhyggeligt at se, og man har ikke andet end respekt for at personen mange år efter kan berette sin side af den værste dag i vedkommendes liv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der bliver heller ikke sparet på de blodige repotager fra datidens tv-journalistik, så er man hermed advaret på forhånd om voldsomme billeder, hvilket vi alle desværre er meget vant til at se fra de nutidige krige der præger verden for tiden.

I sidste ende minder ‘Black Hawk Down: Slaget i Mogadishu’ en som publikum at krig er helvede uanset hvorhenne i verden det har foregået, og hvilken tidsperiode i verdenshistorien det er fra. Det kan klart anbefales at se dokumentarserien som en nødvendig følgesvend til den berømte krigsfilm og dermed får en mere tro gengivelse af et moderne stykke krigshistorie fra det virkelige liv.

Se ‘Black Hawk Down: Slaget i Mogadishu‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
05/12 Jay Kelly

Filmstjernen Jay Kelly konfronterer sin fortid og nutid på en rejse gennem Europa sammen med sin hengivne manager i denne film af Oscar-nominerede Noah Baumbach.

En brite, der er bange for at binde sig, prøver at genoptage kontakten med en tiltrækkende amerikaner, der er ved at begå den store fejl at gifte sig med en rig, kedelig mand.

05/12 Hackers

Et tidligere vidunderbarn får forbud mod at røre computere i flere år og vender tilbage til computerkriminaliteten for sammen med tre medhackere at lave E-ballade.

Dr. Paul Kersey gennemfører sin egen form for voldelige selvtægt, efter at hans kone og datter er blevet brutalt overfaldet.


Se alle nye film og tv-serier