Anmeldelse: ‘Bruised’

Halle Berry sparker MMA-røv i debutfilm som instruktør.

Skrevet af Emil Andersen.

Når du har set én har du set dem alle. Sådan føles det efterhånden lidt med de fleste boksefilm de senere år. ’Southpaw’ med Jake Gyllenhaal, ’Creed’ med Michael B. Jordan, ’Warrior’ med Joel Edgerton. Alle film med en underdog, der skal trænes op til en stor kamp. ’Bruised’ er ikke nogen undtagelse.

Halle Berry spiller Jackie Justice, en tidligere UFC (mixed martial arts) mester, hvis vilje blev brudt i et ødelæggende nederlag i en titelkamp. Fire år senere gør hun rent i huse, gemmer sig for sin berømmelse og drikker så hemmeligt hun kan, i sin manager/kærestes lejlighed. En uventet hændelse beviser, at hun stadig har noget at kæmpe for og hun ender med at arbejde med en ny træner, for at komme tilbage i ringen. Så indhenter hendes fortid hende: Den unge søn, hun forlod for år siden, er bogstaveligt efterladt på hendes dørtrin.

Derfra rammer “Bruised” de fleste af de forventede klicheer, ned til træningsmontagen, den ligeglade promotor og den sent udviklende romantik. Den dybe rynke er tilstedeværelsen af drengen, spillet fantastisk af Danny Boyd Jr., som ikke har sagt et ord siden mordet på hans far. Han er en levende påmindelse om hver eneste dårlige beslutning, Jackie har truffet, men hans tavse behov og hendes pinlige skyldfølelse tilføjer en dramatisk dimension til en ellers velkendt historie.

Meget tyder fra de første minutter af “Bruised” på, at dette ikke er et forfængelighedsprojekt, i den forstand at instruktør-stjernen ikke er optaget af sit glamourøse image. Berry leder efter gruset under fingerneglene, smerten fra de blå mærker udenpå såvel som indeni, der ikke vil hele. Jackie er ikke okay. Nogle øjeblikke lander med fuld kraft – som regel dem, der er centreret om Manny, takket være en empati-fremkaldende præstation Boyd. Andre lander desværre slet ikke – især en konfrontation mellem Jackie og hendes mor, hvor hemmeligheder kommer på bordet. En scene, der bliver nødt til at være stærk, men som desværre glipper.

I henhold til standard regler for sportsfilm er den sidste kamp altid afgørende. Uden nogen foreløbige kampe til at tease, hvad der er i vente, er det svært at tro, at Jackie bare kunne komme ud af dvale på denne måde og fortsætte, hvor hun slap. Men når først Jackie træder ind i arenaen, kan Berry lige så godt være forsvundet helt, erstattet af et anspændt, veltrænet virvar af instinkter og aggression. Det følgende er omhyggeligt koreograferet, da Berry absorberer slagene fra det virkelige kraftcenter Shevchenko og returnere i en visuel, hårdtslående træfning, der får oldschool-boksescener til at føles hyggelige i sammenligning.

Så skabelons-fyldte som sportsdramaer kan blive, med et svagt manuskript, begynder Berry at finde sit fodfæste og ender ud med en solid instruktør, fantastisk skuespils-præstation og flotte kampsekvenser.

Se ‘Bruised‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.