Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Castlevania’ – sæson 3

Anmeldelse: ‘Castlevania’ – sæson 3

08/03/2020 | Flixfilm

Castlevania anmeldelse sæson 3 review netflix 2020

Mørke og blodtørstige kræfter er fortsat på spil og det betyder nye strabadser for Belmont og co. Den nye animerede omgang af ‘Castlevania’ byder på endnu flere dystre sager og kvaliteten er stadig på et tårnhøjt niveau. Holdet bag serien har overgået dem selv igen.

Skrevet af Michael Larsen.

Spoiler alert: Ved slutningen af anden sæson af ‘Castlevania’ vandt de gode kræfter ovenpå en brutal finale. Mørkets fyrste; Grev Dracula (Graham McTavish) er død takket være af hans søn Alucard (James Callis) i en effektiv alliance med monsterjægeren Trevor Belmont (Richard Armitage) og troldkvinden Sypha Belnades (Alejandra Reynoso). Men trods den indsats er verden ikke fri for de andre onde vampyrer der nu tilstræber sig at vinde den magtposition blandt alverdens uhyrer efter Draculas død.

Den uhyggelige Carmilla (Jaime Murray) vil fortsætte de planer, hun lagde bag om Draculas ryg og vil skabe sin egen hær bestående af døde mennesker forvandlet om til monstre. Hun bruger monster-skaberen Hector som sin slave, alt imens Draculas loyale tjener Isaac (Adetokumboh M’Cormack) følger sine egne veje med planer om at blive den nye hersker af mørket. Alt dette er nye udfordringer for Belmont og co og verden får hårdt brug for dem…

Castlevania s3 anmeldelse

Seriens skabere fortsætter ufortrødent med den animerede voldsomme hardcore-stil, hvilket er fedt at se på. Det er dog ikke noget, der egner sig til små unger, men det gør det uden tvivl til dem, der dyrker serien og de mange computerspil den bygger på. Men der er steder hvor der er plads til romantik og humor mellem det umage makkerpar Trevor og Sypha, som Armitage og Reynoso bringer til liv med deres gode stemmer. Som Carmilla er Murray god til at udtrykke sin karakters kølige intellekt blandet sammen sensualitet og blodtørst. Hun er en værdig skurk og efterfølger til Dracula.

Det særlige anime-inspirerende design er bevaret fra de to sæsoner og de kreative hoveder bag det udvider det med nye grumme og spektakulære visioner fra en dyster verden der trues af vampyrer og andet ondskab. De er seriøst uhyggelige at se på og det er godt at se at man ikke begrænser deres uhyrligheder. Man har hentet meget fra det mørke spilunivers og den får ikke for lidt samtidigt med at det hele understøttes godt af Trevor Morris ́uhyggelige musik.

Castlevania review

‘Castlevania’ bliver ved med at tiltrække spændende skuespillere til det voksende voice-cast med dygtige folk som Bill Nighy (vampyrkongen fra ‘Underworld’-filmene), Jason Isaacs, Rila Fukushima, Jessica Brown Findlay, Ivana Milicevic, Lance Reddick og horror-legenden Barbara Steele som er kendt fra kultfilmene ‘Black Sunday’ og ‘Shivers’. Fans af selve ‘Castlevania’-computerspillet vil sikkert kunne genkende de figurer, de lægger deres stemmer til og udvidelsen af persongalleriet er en positiv udvikling for serien og det giver håb for endnu en sæson.

Gruppen bag ‘Castlevania’ er den samme og tæller produceren Adi Shankar, forfatteren Warren Ellis og instruktøren Sam Deats. Trioen formår at bygge videre på det blodrøde fundament og præsenterer med dyb entusiasme ting og sager der er som taget ud af ens mareridt. De formår at toppe den store bedrift, der var sæson to med den imponerende treer. Det er alt sammen med til igen at tydeliggøre at ‘Castlevania’ er den bedste filmiske fortolkning af et populært computerspil.

Shankar har planer om animerede serie-fortolkninger af andre computerspil som ‘Assassin’s Creed’ og ‘Devil May Cry’ i den nærmeste fremtid. På baggrund af det imponerende arbejde på ‘Castlevania’, så er Shankar og hans dygtige produktionshold mere end velkommen til at lave dem. Indtil da er der her ti eksplosive og mesterlige afsnit af blodigt vampyrguf. Nyd dem!

Se ‘Castlevania‘ på Netflix Danmark.

Læs også anmeldelse af ‘Castlevania’ – sæson 2.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.



    Skriv kommentar