Anmeldelse: ‘Chaos: The Manson Murders’
10/03/2025 | FlixfilmSeriemorderen Charles Manson spøger i folks bevidsthed igen med en fin dokumentarfilm, der giver indblik i et sygt sind og hans blodige ugerninger samt vilde teorier forbundet med dem.
Anmeldt af Michael Larsen.
Seriemordere bliver ved med at fascinere folk gang på gang, og en af de mest gådefulde og uhyggelige af slagsen er Charles Manson. Seriemorderen der hjemsøgte den amerikanske kollektive bevidsthed dengang har været emnet for utallige spillefilm og dokumentarfilm og naturligvis også bøger for at forstå det syge sind, der hjernevaskede en flok unge mennesker og gjorde dem til koldblodige mordere.
Forfatterne Tom O’Neill og Dan Piepenbring skrev bogen ‘CHAOS: Charles Manson, the CIA, and the Secret History of the Sixties’ baseret på egne konspirationer om Mansons liv og mulig brug af tankekontrol, der bygger på metoder fra CIA! En ret vild teori der ikke er blevet bekræftet om sand information, men som ikke desto mindre har fanget den legendariske dokumentarfilmskaber Errol Morris’ opmærksomhed, og han er nu aktuel med sin nye dokumentarfilm ‘Chaos: The Manson Murders’.
Artiklen fortsætter under annoncen
Errol Morris er berømt for dokumentarfilm, der udforsker de mørke sider af amerikansk historie uden at tøve med at komme med ubehageligheder fra virkelighedens verden. Film som Oscar-vinderen ‘The Fog of War’, ‘The Thin Blue Line’ og ‘Standard Operating Procedure’ hører til blandt hans kendte film, og de er værd at tjekke ud.
Den centrale del af ‘Chaos: The Manson Murders’ er Morris’ mange samtaler med O’Neill, hvor tonen mellem de to herrer er respektfuld. Morris er skeptisk, men lægger ikke skjul på sin interesse i teorierne om Mansons mulige forbindelse til CIA-metoder trods mangel på det egentlige bevis på det. Men der er fuldkommen fokus på de sande og grumme informationer om Manson-mordere hvoraf det mest berømte a morderne – netop det på Roman Polanskis kone Sharon Tate og hendes venner på en skæbnesvanger aften i Hollywood.
De informationer bliver vist i gode montager der kombinerer videomateriale, avisudklip og lydklip for at samle op på historierne om en af USAs kendte seriemordere. Man hører også sange fra Charles Manson selv, da han forsøgte at slå igennem som singer/songwriter. Jeg kendte personligt intet til den del af Mansons liv, så det var vildt at høre nogle af sangene der bar præg af hans verdenssyn. Det at se optagelser af hans kvindelige medlemmer og deres maniske tro på Manson er stadig skræmmende at tænke over i dag. Foruden deres medvirken til mordene gik de så langt som at skære et X på panden for at udvise solidaritet med deres anholdte leder!
Artiklen fortsætter under annoncen
‘Chaos: The Manson Murders’ kommer ikke med meget nyt om selve de uhyggelige mord, men filmens tanker om den mulige brug af tankekontrol på medlemmerne i Manson-familien er ret tankevækkende. Med brug af mulige metoder fra CIA der involverede stor indtagelse af LSD-stoffer er påstanden der går igen samt de andre kendte Manson-metoder som endeløse prædiken og meget sex.
Man bliver efterladt med flere spørgsmål i hovedet om, hvorvidt de teorier har noget sandhed i sig eller ej, men den egentlige sandhed er historien om et sygt sind, der stadig hjemsøger nutiden og som stadig har en vis fascinationskraft i dag.
For dem der kender til det hele om Mansons forbrydelser, er der måske ikke meget nyt at hente fra fortiden i Morris’ film. Men for andre der i forvejen er til true crime-content er der noget at fundere over. Men bare husk at der er forskel på fakta og teori, og heldigvis har fakta det første og sidste ord i denne her dokumentarfilm.
Se ‘Chaos: The Manson Murders‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med alle anmeldelser her.
Relaterede nyheder