Anmeldelse: ‘Cobra Kai’ – sæson 5

Som seriens fjerde sæson, bærer femte sæson af den populære ‘Karate Kid’-spinoff på mange af de samme svagheder: Uforløste plottråde, til tider pinligt dårlig karaktermotivationer og nogle steder skuespil, der tangerer til sæbeopera. Til gengæld er det også en sæson, der ligesom sine forgængere, er næsten konstant underholdende i sin larger-than-life udfoldelse af kampen om The Valley.

Skrevet af Søren Meinertz.

Det er nye tider i The Valley. Miyagi-Do er lukket, og den psykotiske, men snu Terry Silver og Cobra Kai har overtaget karatetræningen af kvarterets unge, og Silver kalder på hjælp udefra for at gøre brandet globalt. Daniel og Johnny har imidlertid også kaldt på hjælp; nemlig fra Daniels tidligere ærkefjende Chozen, der hellere end gerne vil hjælpe med at vælte Silver.

Imidlertid har Johnny også udvidet sit forhold til Miguels mor, Carmen, og nærmer sig en forsoning med sin teenagesøn, Robby. Robby prøver også at redde Cobra Kai-aspiranten Kennie fra at blive den samme vrede, unge mand han selv var. Sidst, men ikke mindst, står Sam, Miguel og Tory med hver deres eksistentielle dilemmaer. Dilemmaer der om nødvendigt må løses med en masse slag og spark.

Med femte sæson fortsætter ‘Cobra Kai’ sin tur rundt i sæbeoperaens territorium. Mange af de unge, der var mere i fokus tidligere er blevet skåret ned til plot-devices for at gøre plads til hovedkaraktererne, og det er en god idé. Desværre viser det også, at forfatterne har svært med at udfolde deres plottråde. Miguels søgning efter sin far i Mexico blev slået an som et kæmpestort vendepunkt i karakterens bue i de sidste billeder af fjerde sæson, men afsluttes nærmest inden det rigtigt er gået i gang.

Derudover er der stadigvæk lidt for mange teenagedrama-øjeblikke, som bare ikke rigtigt giver mening, når karaktererne ved, hvad der står på spil. Især er Daniels datter, Sam, nærmest reduceret til en usympatisk, forkælet møgunge gennem det meste af sæsonen. Tory er stadig min favorit, og hendes samvittighedskvaler i denne sæson er ikke altid lige godt eksekveret, men får den fokus de fortjener.

De gamle karakterer er klart trækplasteret i denne sæson. Chozen (skurken fra ´Karate Kid II´) brager ind på skærmen, og det er tydeligt, at Yuji Okumoto nyder at være tilbage i sin næsten 40 år gamle rolle, selvom hans kulturelle uvidenhed nu og da tangerer parodi. Johnny og Daniels privatliv og den måde de saboteres af den snu Silver er fyldt med masser af gode karakteropbyggende øjeblikke mellem de to, der rivaliserer de bedste øjeblikke i seriens første og anden sæsoner og Zabka og Macchios on-screen kemi er ikke til at tage fejl af.

I rollen som Silver giver Thomas Ian Griffith den også fuld skrue og spiller rollen med både en kølig snuhed og en over-the-top ondskabsfuldhed, der gør, at man ikke kan vente med at se, hvordan vores helte får ham ned med nakken.

Plotmæssigt går sæsonen lidt i stå halvvejs og har et par episoder, der slæber sig med tunge skridt mod det uundgåelige klimaks, men når vi så endelig når finalen, er det bestemt ventetiden værd. Kampscenerne er stadigt utroligt underholdende og realistiske, og især sæsonens sidste actionscene er noget af det bedste (og mere brutale), som serien har haft at byde på.

I slutningen føler man faktisk næsten at sagaen om ´Cobra Kai´ er komplet, men selvfølgelig skal der, i profittens navn, klæbes en sidste, sequel-baity scene på inden rulleteksterne.

Kort sagt ville jeg ikke have noget imod at denne sæson bliver den sidste af ‘Cobra Ka’. Den er (næsten) konstant underholdende, men karaktererne er også ved at være udtømt efter fem sæsoner og halvtreds afsnit.

Se ‘Cobra Kai‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.