Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Anmeldelse: ‘Criminal: UK’ – sæson 1

Anmeldelse: ‘Criminal: UK’ – sæson 1

21/09/2019 | Flixfilm

criminal series netflix anmeldelse review 2019 1

Med et spændende koncept, følelsesmæssigt involverende afsnit og subtilt skuespil, er den britiske sektion af Netflix’ euro-crime saga et både intenst og hurtigt overstået binge-watch.

Skrevet af Søren Meinertz.

Jeg skal være ærlig: Da denne anmelder læste synopsen for Netflix’ euro-crime serie, der ville have lokaliserede sektioner i hele Europa, lød det lidt uinteressant. Alligevel var der noget om kun at sidde i og omkring forhørslokalet, der fascinerede mig… og hvor er jeg glad for, at den fik chancen.

‘Criminal’ er et interessant koncept. I denne britiske sektion, følger vi i tre afsnit et politihold, der så skal få en tilståelse ud af tre forskellige mistænkte for tre vidt forskellige forbrydelser. Afsnittene foregår kun i og omkring forhørslokalet, hvor de andre betjente, deres overordnede og andre relevante myndigheder intenst lytter med. Og det samme gør vi som seere.

Artiklen fortsætter under annoncen

criminal uk anmeldelse

‘Criminal’ er nemlig opstillet på en måde, så man nærmest føler, at man er til stede i rummet med de andre betjente og virkelig smuglytter til noget, man ikke burde; helt uden at serien går all-in på at være hyper-realistisk. Her er nemlig ingen rystende kameraer eller anden visuel lir, der skal få os til at føle os som “fluen på væggen”, nej, instruktør og medforfatter Jim Field Smith (der for det meste har stået bag nogle få komedier) ved, at det der skal bruges, er realistisk dialog, involverende storylines og dramaturgisk snilde. Alt dét besidder ‘Criminal: UK’ til fulde.

Forbrydelserne er bestialske, men der gøres aldrig for meget ud af dem, så det forfalder til melodramatik, dialogen er fængende og ikke ét ord synes overflødigt og kamera- og klippearbejdet er rutineret udført med god sans for dynamik og valg af kameravinkler og indstillinger, så vi hele tiden stimuleres. Samtidig er lydsiden også uhyre veludført, der perfekt understreger alvoren og kampen mod tiden, hvis betjentene ikke får en tilladelse ud af mistænkte inden tiden er gået.

Den sidste brik af puslespillet skal findes i personerne og skuespillet. Teamet af betjente er det samme i alle afsnit, og som vi bevæger os fra afsnit til afsnit, krydres afhøringerne fortrinligt med afsløringer af betjentenes privatliv – og nogle gange dæmoner. I et af afsnittene truer én af betjentenes private sager eksempelvis med at ødelægge hele afhøringen og sagsopbygningen. Igen gøres dette uden alt for megen melodramatik, men i stedet lader serien disse passager ånde og udfolde sig som man, langt henad vejen, kan forestille sig, at de gør på en rigtig politistation … samtidig med, at de primære historieelementer ikke tabes på gulvet.

criminal uk series review

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor er det også vigtigt med et ukendt cast, hvor især Lee Ingleby gør sig bemærket som kriminalassistenten (og professionel Gary Oldman – lookalike), Tony Myerscough, der er en god betjent, men også bærer på en hemmelighed. Også Mark Stanley gør sig bemærket som den mere følsomme Duffy, men Katherine Kelly er seriens stjerne som den benhårde, men stadig menneskelige, overbetjent Natalie Hobbs. Hun går en perfekt balancegang mellem at være hårdhudet samtidig med at være sympatisk, når det gælder.

Hvis man søger hæsblæsende spænding og et tempo alá Afdeling Q-filmene, bliver man slemt skuffet. Hvis man derimod sætter pris på god dialog, underspillet suspense og en mere down-to-earth tilgang til fodtudsearbejdet i politiet, så er ´Criminal: UK´ et godt valg. De tre afsnit har en samlet spilletid på lige over to timer, så du kan komme igennem på samme tid som det tager at se ‘Vild med Dans’. Kom i gang.

Fem stjerner i overraskelsens navn!

Se ‘Criminal: UK‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.


Relaterede nyheder




2 kommentarer til Anmeldelse: ‘Criminal: UK’ – sæson 1

  1. Michael - kl. 12:26, 24-09-2019:

    Vil i også anmelde de 3 andre landes Criminal? Og ved i om der i fremtiden kommer et par afsnit der foregår i Danmark?

  2. Søren Meinertz - kl. 13:11, 24-09-2019:

    Hej Michael,

    Vi anmelder ikke de andre afsnit, men kommer der fremadrettet afsnit, der foregår i Danmark, så kan du stole på, at vi anmelder dem.

    Vh Søren

Skriv kommentar






Netop tilføjet
06/02 Salvador (Sæson 1)
(Sæson 1)

På en aften med voldelige sammenstød finder en ambulancefører ud af, at hans datter er involveret med nogle hooligans. Da tingene løber løbsk, vil han have svar.

Skakfænomenet Judit Polgár kæmper mod skepticisme, sexisme og mesteren Garry Kasparov for at gøre krav på sin plads blandt spillets allerstørste i denne dokumentar.

06/02 Yoh! Bestie

Thando har aldrig held i kærlighed, men da hendes bedste ven vender hjem fra en rejse med en forlovet på slæb, bliver hun ramt af en ny følelse – jalousi.

En arving ansætter en tømrer til at bygge et skab på sin yacht og nægter at betale ham. Men han griber chancen for at få hævn, da hun falder over bord.


Se alle nye film og tv-serier