Anmeldelse: ‘Curon’ – sæson 1

’Curon’ er i bedste fald middelmådig teenagefantasy på italiensk. Genren bliver hverken genopfundet eller genforstærket, og det lugter meget af teenageulve, vi allerede er trætte af.

Skrevet af Lars Møller.

Allerede i seriens første scene ser og hører vi klokketårnet på søen. Vi ser derefter en far slæbe sin datter ind ad en hoveddør, hvorefter han barrikaderer døren. Datteren, Anna, virker ude af sig selv, og bliver ført op på sit værelse af faren, der samtidigt beder moren om at låse alle døre. Fra værelset kan Anna høre skrig nedefra, og hun beslutter sig hurtigt for at tage affære. Da hun kommer ned i entreen, ser hun sin mor blive skudt af en mystisk skikkelse. Drabspersonen vender sig, og til Annas store forfærdelse ser hun en pige, der ligner hende på en prik. ’Curon’ etablerer fra første scene, at noget overnaturligt er på spil i landsbyen under søen.

Vi møder Anna igen 17 år senere, hvor hun er på vej tilbage til Curon med sine to teenagetvillinger, Mauro og Daria. Tvillingerne bliver mødt af en distanceret morfar, der helst ser alle tre forlade Curon med det samme. Men da Anna bliver kidnappet (af hvad der ligner hendes dobbeltgænger), er det op til Mauro og Daria at finde hende igen. Vi følger også tvillingernes nye liv i Curon med alle de fester, kys og konflikter, der følger med.

’Curon’s manuskript lider desværre under alt for mange klichéer. Hver gang Mauro og Daria bliver bedt om ikke at nærme sig klokketårnet, ved man med sikkerhed, hvor deres søgen leder dem hen.
Endnu mere forudsigeligt er det kolde forhold til deres morfar, som langsomt varmes op, da eftersøgningen på Anna intensiveres.

Serien besidder et hav af uinteressante bikarakterer og tematikker. Allerede efter tre episoder skal vi koncentrere os om seksualitet, stoffer, psykiske problemer og kærestesorger. Der sker altså rigtig meget på kort tid, og det overnaturlige hovedplot drukner i ligegyldige dialoger mellem karaktererne.

Selvom ’Curon’ bruger det meste af sin tid på teenageproblemer, bliver vi ofte revet ind i flashbacks. Vi skal åbenbart også vide, hvordan forældrenes fortid ser ud. Det er en meget simpel og spinkel måde at forklare deres ageren som voksne på. Og serien er fast besluttet på, at alle forældrene giver deres problemer videre til deres børn (bogstavelig talt i Annas tilfælde).

De overnaturlige elementer fungerer udmærket, selvom det overordnede mysterium virker en smule uinteressant. Man fristes til at sammenligne ’Curon’ med MTVs melodramatiske serieversion af ’Teen Wolf’, der kørte i 10’erne. Alt skal absolut være mørkt og dystert, og ligesom ’Teen Wolf’ tager ’Curon’ sig selv meget seriøst, hvilket skaber nogle dvælende scener, der forlanger mere af seeren, end den giver.
Selvom seriens plot er gennemskueligt og uoriginalt, så formår serien alligevel at skabe en god kemi mellem vores to hovedpersoner. Selvom tvillingerne er vidt forskellige, skabes et forhold, der virker tæt og stærkt. Da deres mor på mystisk vis forsvinder, har Mauro og Daria nogle af seriens stærkeste scener – og det er helt uden overnaturlige elementer.

Seriens klare force er dens beliggenhed. Selvom dialogen i ’Curon’ ofte er en smule uinspirerende, så er Norditaliens flotte natur og bjerge i baggrunden det stik modsatte. Det resulterer desværre også i, at man til tider fortaber sig i baggrunden, i stedet for at holde fokus på vores karakterer.

’Curon’ fortaber sig desværre i ulidelige teenageproblemer og velkendt fantasy-mytologi. Her er hverken overskud til at gå nye veje med genren, eller til at genopfinde den på nogen måde. Teenageproblemerne overskygger de mere spændende handlingstråde, hvilket gør serien til en frustrerende og halvkedelig oplevelse. Men er man vild med mørke, melodramatiske og mystiske ungdomsserier, så vil der sikkert være lidt at hente hos ’Curon’.

Se ‘Curon‘ på Netflix Danmark.

Anmeldelsen er baseret på de tre første afsnit af sæson 1.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.