Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Day Shift’

Anmeldelse: ‘Day Shift’

14/08/2022 | Flixfilm

Det sjove modspil mellem det veloplagte makkerpar Jamie Foxx og Dave Franco og noget kick ass-action er nogenlunde god underholdning til den varme weekend. Den er dog hurtigt glemt bagefter.

Skrevet af Michael Larsen.

Det er normen i øjeblikket at se flere stunt koordinatorer kaste sig ud som instruktører hvoraf de gode succesfulde eksempler på dette, er folk som David Letich (‘Atomic Blonde’ og ‘Bullet Train’) og Chad Stahelski (John Wick-filmene).

Nu er det den tidligere stuntmand J.J. Perry der debuterer som instruktør med den absurde gyserkomedie ‘Day Stift’, og ligesom det er tilfældet med andre actionfilm iscenesat af stuntmænd, så er der fokus på at actionscener er en organisk del af historiefortælling. Filmen er i øvrigt produceret af produktionsselskabet 87Eleven Entertainment der drives af Letich og Stahelski.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Day Stift’ foregår i Los Angeles hvor der findes vampyrer, uden at de fleste mennesker ved det. Men det gør til gengæld en hemmelig organisation der gør sig i at myrde vampyrerne. De ansatte vampyrjægere tjener bonusser ved at trække tænderne ud af vampyrer. En af de jægere der udnytter det, er den evige uheldige Bud (Jamie Foxx), som gør alt hvad han kan for at holde sig økonomisk for at forsørge sin lille datter, uden at ekskonen Jocelyn (Meagan Good) tager hende væk fra ham.

De tror begge to, at Bud arbejder som poolrenser! Bud får sig et endnu stort problem i form af den magtfulde ejendomsmægler/vampyrleder Audrey San Fernando (Karla Souza) der vil have ram på ham for at hævne sig, så der venter ham pludseligt nogle store forklaringsproblemer. Det bliver heller ikke nemmere af at hans ufrivillige makker, den paniske Seth (Dave Franco) er noget af en prøvelse for Buds tålmodighed.

‘Day Stift’ fungerer allerbedst som en actionfilm, så når actionscenerne melder deres ankomst, så er der dømt juleaften. Der er en masse kreative kills i filmen, og da det involverer vampyrer, så er der masser af splat kombineret med fantastisk koreograferet action for alle pengene. Ligesom det er tilfældet med ‘John Wick’-filmene, så kan man mærke at det er instrueret af en erfaren stuntmand.

LÆS OGSÅ:   Se trailer til Netflix-serien om Ronja Røverdatter

Artiklen fortsætter under annoncen

Jamie Foxx er både stjernen og medproducenten på ‘Day Stift’, og han har tydeligvis moret sig med at spille en badass vampyrjæger, samtidigt med at han har et sjovt modspil med Dave Franco. Som skurk får Karla Souza ikke meget at spille på, så hun når aldrig at blive en mærkbar trussel, hvilket er en stor skam, da der ellers er god potentiale der. Det er noget skørt at se selveste rapper-legenden Snoop Dogg være en action udgave af sig selv komplet med cowboyhat og en meget effektiv maskingevær. Det føles som at se en udvidet cameo i det store hele med Dogg, men det er ret cool at se ham sparke røv.

‘Day Stift’ virker nogenlunde som en fin underholdning til en fredag aften hvor man netop trænger til at se noget hjernedød underholdning. Kan klart anbefales at se den for de flotte actionscener og den alternative brug af vampyrmytologi, men den er dog hurtigt glemt efterfølgende. For der findes de vampyrfilm der er med mere slagkraft og som er mere mindeværdige, og nej jeg taler ikke Twilight-filmene!

Se ‘Day Shift‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.




1 kommentar til Anmeldelse: ‘Day Shift’

  1. Lars - kl. 20:11, 14-08-2022:

    Det er nemt at lave film når der ikke skal være forklaring eller sammenhæng i handlingen.
    Lav for guds skyld ikke en 2er.

Skriv kommentar