Anmeldelse: ‘Dear Child’
24/09/2023 | Flixfilm
Som en blanding mellem ‘Gone Girl’ og ‘Room’ med et strejf af melodrama, er Netflix’ tyske filmatisering af Romy Hausmans roman af samme navn en alt andet end nem og behagelig omgang, men den er uomtvisteligt fængende.
Anmeldt af Søren Meinertz.
Seriens plot handler om en kvinde, der har været holdt fanget I 13 år I et sadistisk spil hvor hun har taget sig af opdragelsen af en anden bortført kvindes børn, Hannah og Jonathan; helt alene og i fangenskab. Kvinden der er kendt som ”Lena” og hendes børn har opbygget en rutine, men lever i konstant frygt for deres fangevogter. Historien sparkes rigtigt i gang, da det lykkes dem at flygte og komme i sikkerhed på et hospital. Dette gør, at sagen genåbnes, og publikum tages med på en rejse fyldt med plot-twists hvorfra der er ingen vej tilbage.
Artiklen fortsætter under annoncen
Man behøver næppe læse en hel anmeldelse for at forstå, at dette er en dyster og grum historie. Serien formår at finde den hårfine grænse mellem melodrama og realistiske skildringer af både karaktererne og deres psykologi. Som serie er den som skabt til binge-formatet, og spilletiden afviger sjældent fra de stramme 40 minutter pr. episode. Det er et fængende drama, der lige præcis udvikler sig så meget, at man ikke kan vente på at finde næste afsnit, og historien konstant vrider og vender sig mellem det lidt forudsigelige og der fuldstændigt uforudsigelige. Det er en dynamik, som på papiret egentlig ikke burde virke, men som alligevel gør det.
Dette skyldes i høj grad både det mestendels fornemme skuespil og den klassiske spændingsopbygning, hvor hovedmysterierne først løses til sidst. Dette er med til at holde dig på tæerne som publikum og dermed også lettere at interessere sig for spillerne, og først når du når til slutningen, sidder du tilbage med følelsen af at alle forventninger er blevet vendt på hovedet.
Der vil uden tvivl være en del folk, der ikke vil bryde sig om serien. Måske pga. de simpelthen ikke bare køber historiens udfoldelse, og skal jeg være helt ærlig, så var der også mere end et par gange, hvor selv jeg synes at serien gik mere over i sæbe-opera med overspil og udviklinger i plottet, der kommer helt uden kontekst. Dette er dog ikke nok til at bremse min beundring for serien over hvor veludført den er, og hvordan brikkerne sættes sammen.
Fans af psykologiske thrillere vil helt sikkert blive tilfredsstillet her. Det er en serie, der er meget interesseret i at grave ned i den dybe smerte, som traumer kan påføre. Du kan muligvis flygte, men fængslet tager du med alligevel, og det gælder om at bryde ud. Det er ikke særligt subtilt eller kunstnerisk udfordrende, men til gængæld er det en veludført rejse ind i sindets mørkeste kringelkroge, som det er nemt at fare vild i, og du kommer ikke ud på den anden side helt uberørt. Jeg kvitterer med fem funklende stjerner til som en af de bedste Netflix-serier i meget lang tid.
Artiklen fortsætter under annoncen
Se ‘Dear Child‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.
Relaterede nyheder
