Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Disenchantment’ – sæson 1

Anmeldelse: ‘Disenchantment’ – sæson 1

07/08/2018 | Flixfilm

Animations-wunderkid Matt Groenings nye tegnefilmsserie er en lårklaskende morsom, godt struktureret og flot animeret omvæltning af fantasy-genren; fyldt med spidende satire, hurtige jokes og et herligt persongalleri.

Skrevet af Søren Meinertz.

I 1987 arbejdede en dengang 33-årig Matt Groening på ”The Tracey Ullman Show” og i april stiftede det amerikanske publikum for første gang bekendtskab med den gulnede Simpson-familie, bestående af Homer, Marge, Bart, Lisa og lille Maggie, i en række korte segmenter. To år senere var efterspørgslen på mere ”Simpsons” så stort, at FOX udviklede Simpsons´ eget program, med Groening og James L. Brooks som tovholdere, der fik premiere i december 1989. Og resten er amerikansk popkultur-historie.

Groening har da haft tid til at kaste sig ud i andre projekter; bl.a. ”Futurama” som ligeledes var et kult-hit. Nu har Groening sammen med Josh Weinstein, der var chefproducer på, hvad jeg vil betegne som Simpsons´ guldalder fra 1992-1998, produceret en ny, original tegnefilmsserie for Netflix, ‘Disenchantment’.

‘Disenchantment’ handler om den drukfærdige og uanstændige prinsesse Bean, der skal giftes med en lettere stupid kongesøn. Dette er Bean bestemt ikke tilfreds med, da hun mener, at hun gerne vil gå sine egne veje og ikke giftes bort som enhver anden prinsesse. Ceremonien ender dog, til Bean’s store lettelse, i en lettere tragedie, og sammen med den naive elvertrold Elfo og sin egen, personlige dæmon Luci, begiver hun sig ud på en rejse i det omkringliggende land; alt imens hendes far, den krigeriske og aggressive konge, må prøve at klinke skårene i den skrøbelige alliance mellem de to royale familier.

Man mærker fra første billede, at Matt Groening står bag serien. Animationen på karakterenes ansigter er levende og utroligt udtryksfulde; samtidig med, at de er grundet i en eller anden form for virkelighed, det går aldrig hen og bliver for slapstick-y eller overdrevet. Samtidig overflyder billedsiden med små, implicitte jokes og referencer, der sender selv den største popkultur-connaisseur på overarbejde.

Rent historiemæssigt prøver Groening og Weinstein nyt territorium af. Hvor både Simpsons og Futurama er og var serier, hvor de enkelte afsnit sagtens kan stå alene, er ‘Disenchantment’ et langt, sammenhængende narrativ, der altid sørger for at ende på en cliffhanger, så man straks må se næste afsnit. Det er et modigt valg for en satirisk tegnefilm og giver samtidig serien masser af binge-potentiale.

Men hvad der virkelig gør at ‘Disenchantment’ rammer så godt, er persongalleriet, hvori den virkelige satire består. Jeny Batten er rigtig god og morsom som den depraverede prinsesse, der fungerer både som et feministisk ikon og som spydig kommentar til debatten om kønsneutralitet. Samtidig er hun også et herligt spoof på de mange Disney-prinsesser, der egentlig har et ret godt liv, men hele tiden føler sig ”indespærret” og tit er ”den virkelige verden”, som de så inderligt ønsker at være en del af, slet ikke så rar. Men seriens virkelige stjerne er Eric Andre som Beans personlige dæmon, der konstant lokker hende i uføre, men fungerer samtidigt også som katalysator for, at prinsessen rent faktisk kommer ud og oplever noget. Derved fungerer Disenchantment også som en traditionel historie om at vokse op og finde sig selv; inklusive sine dårlige sider.

Samtidig tager ‘Disenchantment’ også hele fantasy-genren under kærlig behandling. Bl.a med den krigeriske konge, der har giftet sig med en bogstavelig øgle, der har mere end et par ting til fælles med USA’s nuværende førstedame. Prinserne er selvoptagede og narcissistiske, og overgangen fra mysticisme til kristendom er heller ikke uden problemer, og giver anledning til nogle helt fantastiske one-liners.

Så hvis du synes, at serier som ”Family Guy”, ”American Dad”, ja, sågar ”Simpsons” har mistet sit bid, og er forfaldet til random meta-humor, uden nogen egentlig forløsning eller sammenhæng, så kan jeg stærkt anbefale ‘Disenchantment’. Det er et friskt pust og fungerer både som meditation over fantasy-genren samt en gennemgående satire af dagens USA. Alt dét som en tegnefilmsserie fra to så veletablerede herrer som Groening og Weinstein SKAL indeholde.

Se ’Disenchantment’ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.




1 kommentar til Anmeldelse: ‘Disenchantment’ – sæson 1

  1. Tom N. Rasmussen - kl. 00:57, 27-11-2020:

    Men hvornår kommer den 3. sæson til Dansk Netflix? Den skulle jo være ude (i USA?) allerede i september.

Skriv kommentar