Anmeldelse: ‘En vampyr i familien’

Denne lille brasilianske Netflix-komedie har et rigtigt sjovt koncept; bare ærgerligt at udførelsen aldrig helt kommer op at ringe.

Anmeldt af Søren Meinertz.

Lad os være ærlige: Lige så snart du har set titlen og promotion-billedet fra denne film, har du nok allerede besluttet dig for om du vil se filmen eller ej. Konceptet er absurd, og passer perfekt til komediegenren – lidt ligesom filmen ´Renfield´, der også udkom i år, hvor selveste Nicholas Cage iførte sig Draculas ikoniske kappe. Den var kuleskør og alt, alt for meget, men omfavnede sit skøre koncept helt ud og fik komikken til at fungere. Det samme kan ikke helt siges om denne, selvom der dog bestemt er nogle positive ting ved filmen.

Handlingen udspiller sig omkring den tidligere fodboldspiller Fernandiho (en mulig reference til Ronaldinho, men den vil jeg lade sportsfans om). Han lever nu en tilbagetrukket tilværelse siden han har været anklaget for med vilje at have misset et mål under en meget vigtig kamp. Tingene bliver dog langt værre, da han møder sin nye svigersøn, der viser sig at være en vampyr. Kan han redde sin tabte ære og sparke vampyren, ikke bare ud af huset, men ud af dens jordiske tilværelse?

Der hersker ingen tvivl om, at ’A Vampire in the Family’ aka ‘En vampyr i familien’ tror på sin i bund og grund tåbelige idé. Filmen slår en fin balance mellem komikken og frygten for det hugtandede bæst. Pacingen er ligeledes aldeles effektiv og med en spilletid på kun 89 minutter, er der ikke megen tid til at kede sig – og til at finde huller i plottets logik. I rollen som Fernandinho spiller Leandro Hassum rollen ret godt og er ret karismatisk. Han lades dog en smule i stikken af en film, der ikke altid fungerer så godt som man kunne have håbet på.

Filmen formår ikke at skabe indlevelse i plottet – selv ikke i de få dramatiske øjeblikke, der er at finde. Et andet svagt punkt er de til tider ret dårlige visuelle effekter, der sagtens kunne have været bedre. Men måske er filmens største problem i virkeligheden at den ikke fungerer nær så godt som komedie som præmissen ellers lover, og den har ingen jokes eller komiske optrin, der virkelig overanstrenger lattermusklerne. Der findes et ordsprog, som lyder at det stille smil ofte er bedre end den buldrende latter, men lige i denne films tilfælde kunne det have tjent den til ære at gå en smule mere amok.

Filmen undgår heller ikke de sædvanlige klichéer og platituder. Når alt kommer til alt, handler det i sidste ende om tro, og hvis du tror på dig selv, er det langt nemmere at klare sig igennem en noget forhutlet tilværelse. Jeg kan derfor ikke helt anbefale ’A Vampire in the Family’, men skulle du, kære læser, alligevel drages af konceptet og lysten til at trykke på play-knappen, så skal du være, som Lars von Trier sagde, være beredt på at tage det gode med det onde.

Se ‘En vampyr i familien‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.