Anmeldelse: ‘Enola Holmes 2’
08/11/2022 | FlixfilmUambitiøs efterfølger bringer intet nyt fra Baker Street
Anmeldt af Emil Andersen.
Til ’Enola Holmes 2’ vender alle de succesrige elementer, skabere og samarbejdspartnere fra den første film tilbage: Millie Bobby Brown som Enola Holmes, Henry Cavill som hendes bror Sherlock Holmes, Helena Bonham Carter som hendes suffragettemor Eudoria Holmes, samme instruktør, forfatter, komponist, endda fotografen vender tilbage. Men på trods af at A-liste-holdet alle vender tilbage til efterfølgeren, er spændingen væk, og ’Enola Holmes 2’ føles meget mere elementær og uinspireret.
Meget af den magiske gnist fra originalen er væk i en efterfølger, der føles oppustet, overfyldt og endda drænende i sin vidstrakte og dialogtunge fortælling, selvom den faktisk kun er seks minutter længere end originalen.
I den naturlige udvikling af efterfølgeren bliver Enola, der har løst ét stort mysterium på egen hånd i den første film, noget af en lokal helt, eller rettere lokal nysgerrighed. På trods af sin storebrors berømmelse starter Enola sit eget detektivbureau. Men i stedet for at modtage en strøm af nye kunder, modtager hun en forvirret kundekreds, som misforstod hendes annonce i aviserne som værende en del af Sherlock Holmes’ operation.
Til sidst bliver hun dog involveret i en sammensværgelse, der involverer dødsfald blandt arbejdende piger på en tændstiksfabrik og dem der profiterer og udnytter og er ligeglade med pigerne. Til sidst bliver det åbenlyse tydeligt. For at løse mysteriet om den forsvunde pige ved navn Sarah, bliver Enola nødt til at lægge sin stolthed til side og modtage lidt hjælp fra venner – og bror Sherlock.
En ny karakter er den skurkagtige politiinspektør, spillet af David Thewlis, der tydeligvis er i lommen på dem eller den, der driver dette større mysterium. ’Enola Holmes’ har altid haft en forkærlighed for en mandlig karakter, der er foragtelig, sexistisk og som konstant stritter mod Enolas feministiske mål og historien.
I den første film var det Mycroft Holmes, den ældste af Holmes-søskende, Enolas daværende juridiske værge og bare et konstant røvhul. Thewlis tager den rolle og skruer den op til 11 og endda lidt til, og ender faktisk med at blive ekstremt voldelig til et punkt, hvor det ikke længere føles passende for filmens tone. Vi forguder alle en skurk som vi elsker at hade, men Thewlis går overbord og skaber en lettere uhyggelig og frastødende figur, der ikke passer ind i filmens setting.
Både Brown og Cavill er fantastiske i deres respektive roller. Brown smo den karismatiske humørbombe og Cavill som den uddybende, rolige karakter. Men hvor fantastiske de end er at se på, især overfor hinanden, kan de ikke redde filmen, der ikke kun mangler gnist, men som ikke kommer med noget nyt og overraskende til Enola-universet. Overhovedet.
I filmens klimaks optrævles sammensværgelsen og ender i en stor symfonisk scene at knytnæver – og netop denne scene opsummerer meget godt ’Enola Holmes 2’ i en nøddeskal. Lidt spændende i starten, men forsætter derefter mindst fem minutter for længe, dræber al spændingen, for derefter at følges op med en 15 minutters eksposition, hvor alt skal forklares, samt afsløres, hvem Moriarty (Holmes’ ærkefjende) i virkeligheden er. Alt sammen kombineret føles det som det sidste luft, der bliver trukket ud af en i forvejen iltfattig ballon.
Meget af glæden ved denne franchise er den energi Brown bringer til karakteren. Det er den samme slags energi, som instruktør Harry Bradbeer udmærker sig ved at bringe til skærmen, når han ikke bliver distraheret af at skulle binde alle de mange løse ender i manuskriptet sammen. Selvfølgelig kommer Enolas sag til at krydse med Sherlocks. Selvfølgelig er Sarahs forsvinden en del af noget meget større. Selvfølgelig er fremragende karakterskuespillere, der indtager tilsyneladende små roller, der ikke kun for sjov. Der er noget på vej, og kyndige iagttagere ved det og forventer stadig at blive charmeret i processen. Alt for ofte glemmer ’Enola Holmes 2’ dog, hvordan man gør netop det sidste.
Se ‘Enola Holmes 2‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.