Anmeldelse: ‘Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga’
27/06/2020 | FlixfilmWill Ferrell og Rachel McAdams udgør et sympatisk makkerpar i denne alt for lange musikkomedie, der, på mange måder er den perfekte hyldest til EuroVision med sine lige dele melodramatik, storladenhed og lefleri.
Skrevet af Søren Meinertz.
Som filmanmelder møder man en gang imellem film, der, ganske uventet, hiver og flår i dig. På den ene side har du lyst til at give dig hen til festen, og på den anden side kan du heller ikke se igennem de ulemper, der præger produktet. En sådan film er Will Ferrells ret amerikaniserede version af EuroVision, der konstant går balancerer mellem at være sympatisk og irriterende som kun Ferrell kan gøre det.
Filmen omhandler Lars Erickssong (get it?), der siden han så ABBA optræde med ´Waterloo´ selv har drømt om at føre sit land, Island, til toppen af den europæiske poptrone ved EuuroVision Song Contest. I 30 år har han arbejdet med sin barndomsveninde, den meget tålmodige og sympatiske Sigrit, om at skabe den perfekte EuroVision-sang, og da det endelig lykkes for den ihærdige duo at kvalificere sig, må de snart indse, at musikverden er lumsk; fyldt med misundelige rivaler og egotripperi … og sidst men ikke mindst, hvad der definerer den perfekte sang.
Lad os starte med det positive: Will Ferrell og Rachel McAdams har kemi, så det batter. McAdams´ Sigrit er en god kontrast til den Ferrells langt mere flamboyante Lars, og på en måde holder hun Ferrell fra at gå amok i sin sædvanlige ”hvis-jeg-råber-højt-nok-bliver-alt-sjovt”-schtick, og nogle gange under filmen bliver deres indbyrdes forhold helt rørende (især afslutningen er så utroligt cheesy, og alligevel virker det). Derudover byder filmen også på et væld af andre skuespillere fra hele Europa: Dan Stevens som den ustyrlige russiske deltager, Pierce Brosnan, Graham Norton, Mikael Persbrandt og endda et par cameos fra ægte EuroVision-stjerner, der medvirker i én af filmens mere underholdende scener.
Desværre er alt ikke fryd og gammen, for ´The Story of Fire Saga´ har to store problemer, og de understøtter hinanden.
Artiklen fortsætter under annoncen
For det første er filmen alt for lang, og det modvirker humoren, som der simpelthen ikke virker en stor del af tiden. Rigtigt nok holder McAdams Ferrell i kort snor, men hun er en dramatisk skuespiller, og derfor er hun bedst, når hun skal udvise følelser, for komisk timing er der ikke meget af; især ikke når folkene bag ikke forstår at klippe en scene, så jokesene ikke bliver trukket i pinlige langdrag og ryger på gulvet med et brag. Faktisk er de sjoveste jokes de små gennemgående (som f.eks. en bit om islandske elvere, der munder ud i et fjollet, men indrømmet sjovt, klimaks og den lokale landsbytosse, der insisterer på kun at høre én bestemt sang fra duoen).
Samtidig er filmen også tilsat så mange små, ligegyldige sidehistorier, der tit spænder ben for filmens fremdrift. Hvis der nogensinde har været en film to timers, der skriger på at blive sablet ned til halvanden, er det denne.
´The Story of Fire Saga´ ender altså med at være en velmenende hyldest til EuroVision-konceptet. Den er høj, bombastisk, besidder iørefaldende popmelodier (Sigúr Rós pynter altid på et soundtrack), men også alt for lang og lefler meget for følelserne, men ender kun med at ramme plet engang imellem.
Men lørdagens familieunderholdning er sikret.
Se ‘Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med alle anmeldelser her.