Anmeldelse: ‘Familia’
28/12/2023 | Flixfilm
‘Familia’ er instruktør Rodrigo Garcias første spanske film og er et fængende hverdagsdrama, som de fleste kan nikke genkendende til; især når man tager den nyligt overståede familiejul i betragtning.
Anmeldt af Søren Meinertz.
Hvornår har du sidst haft en dyb samtale med din familie om trivielle hverdagsting? Familiens fortid, nutid og fremtid? Det er netop dette scenarie som Garcia prøver at sætte i scene, da en familie mødes til en frokost på deres elskede oliven-ranch. Efterhånden som ranchens fremtid diskuteres, begynder figurernes komplekse natur og karakteristikken at bryde frem, og filmen fremstiller et forfriskende og ærligt portræt af komplekse familiedynamikker i de smukke omgivelser.
Artiklen fortsætter under annoncen
Filmen åbner med at familiens patriark, Leo, får et syn af sin afdøde kones genfærd samt sine piger, der leger på gulvet. Konen var en hyldet forfatter, der døde flere år før i en tragisk ulykke. Den efterfølgende dag mødes familien over et måltid, hvor Leos nye kæreste, de tre døtre samt sønnen Benny, der stadig bor hjemme grundet specielle behov. Den ældste datter, Rebecca, er en anerkendt læge der er gift med en amerikaner og som har fået to af sine egne døtre. Den mellemste datter, Julia, står på randen af en skilsmisse grundet gentagne sidespring. Hun har taget sin datter, med til ranchen for at få et par dage væk fra sin mand, der endnu engang har taget hende i at være utro.
Den yngste datter, Mariana er Leos yndling. Hun har ligeledes taget sin kæreste, Monica, med til festlighederne. Mariana er gravid, men nægter at fortælle hvem der er faderen. Det viser sig, at Leo har en bagtanke med det store måltid – en større virksomhed har tilbudt at købe ranchen, men ønsker sine døtres velsignelse før han tager den endelige beslutning.
Det er en god metaforisk setting – et hjem der har huset og samlet i generationer – skal nu have beseglet sin skæbne af tre døtre, der har valgt at forlade det, og dog er søstrene, forståeligt nok, ængstelige ved at overlade hjemmet til et ansigtsløst selskab. Huset er måske den sidste bastion – et tilflugtssted hvor man kan søge hen når hverdagens stress og jag bliver for meget. Denne anmelder kunne i hvert fald let identificere sig med denne situation hvilket gør dramaet mere nærværende, og selvom der i løbet af denne ene dag er masser af råberi, tårer og konflikter på tværs af middagsbordet, viser Garcia i sidste ende en familie, der holder meget af hinanden. Det hjælper også at skuespillet er stærkt hele vejen rundt, men især Daniel Gimenéz er god som enkepatriarken, der forsøger at holde styr på familien.
Der er ikke megen julestemning over ’Familia’, men filmen fanger den travlhed og gøremål, som mange mennesker tumler med under de store højtider og alle andre lejligheder, hvor familien skal samles over bordet. Det kan godt være at filmen af og til drukner i sin egen følelsessovs, og nogle gange virker figurerne en smule for karikerede til 100% at fange en autentisk stemning. Jeg vil dog ikke tøve med at anbefale denne lille, hjertevarme film på en af disse kolde aftener mellem jul og nytår.
Artiklen fortsætter under annoncen
Se ‘Familia‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.
