Anmeldelse: ‘Ferry’

‘Ferry’ er et OK håndteret, men også meget forudsigeligt gangsterdrama, der kun indimellem fænger, men for søgere af mere europæiske favntag med genren, er det hurtige 100 minutter.

Skrevet af Søren Meinertz.

Ferry er håndlanger for den lokale Amsterdam-gangsterboss, Brink. Ferry er skånselsløs og nyder sit job i underverdenen med kokainfester og glimtende stripklubber, men da Brinks søn bliver skudt under et røveri, må Ferry vende tilbage til sin hjemegn for at opspore gerningsmændene. Tingene bliver yderligere kompliceret, da han møder den milde Danielle, og snart må han indse, at han står ved en skillevej og den evige troskab til Brink bliver sat på prøve.

Lyder dette som noget du kunne have læst på bagcoveret af enhver tilnærmelsesvis hæderlig og uhæderlig gangsterfilm? Det er der en grund til, for Ferry er skåret over en skabelon, som man kender det fra de fleste film inden for genren. Der kastes rundt med temaer som loyalitet og personlig ære, men de sættes aldrig i et spændende lys; det skulle da lige være at filmen foregår i Holland.

Pacingen er til gengæld god, og filmen arbejder effektivt, som Ferry selv, sig frem til den uundgåelige konfrontation med nogle twists undervejs, men de fleste af dem har de fleste filmkyndige seere gættet sig til inden de afsløres. Filmen har ellers en interessant dynamik mellem Ferry og hans kræftsyge søster, men i stedet for at give os en grund til at kere os om deres forhold, forfladiges det til evindelige skænderier, og en alt for perfekt afrunding.

Kærlighedsforholdet mellem gorillaen Ferry og Danielle er sympatisk, men også en smule belejligt. Dog brillerer én sekvens, hvor de to, under indflydelse af ecstasy, lige så stille bliver fortrolige med hinanden. Det var en charmerende sekvens midt i al genkendeligheden.

Der skulle gå lidt tid før jeg egentlig forstod, at ‘Ferry’ er en forhistorie til hovedskurken i serien ‘Undercover’, og det undrer mig egentlig lidt, for Ferry minder ikke ligefrem om en mand, der kan kontrollere et komplekst narkoimperium. Han minder mere om ham den lidt bøvede fyr, du ville finde siddende bag baren en lørdag aften mens han griner af de smålumre jokes, som bartenderen langer over disken sammen med shotglassene.

Pointen er, at Ferry ikke er en særlig kompleks eller spændende karakter. Hans motivationer er by-the-numbers, og det moralske dillemma han stilles i, er gjort til døde i andre film, især stjæler et vigtigt plot point i filmen med arme og ben fra Coen-brødrenes mesterværk, ‘Miller’s Crossing’. Her var det så, at forholdet til søsteren kunne gået hen og blevet et godt dramatisk fokuspunkt, men som sagt løber det ret hurtigt ud i sandet.

Det lyder egentlig som om jeg synes filmen er dårligere end de stjerner jeg giver den. Men sandheden er blot, at jeg er bidt af gangsterfilm og film om underverdenen, og derfor var jeg altid elementært revet med af filmen, men du skal ikke forvente en kompleks fortælling om komplekse personligheder, men blot en run-of-the-mill thriller, som du nok har set en del gange; nok bare aldrig på hollandsk.

Se ‘Ferry‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.