Anmeldelse: ‘Fool Me Once’
12/01/2024 | Flixfilm
Netflix når det er mest sjusket og kedeligt.
Anmeldt af Emil Andersen.
På en stor landejendom bliver der holdt begravelse for Joe Burkett. Under begravelsen tænker hans enke, Maya Stern tilbage på, da de mødtes, da de blev gift, og den familie, de begyndte at opbygge sammen. Hun tænker også tilbage på dengang, hun så ham blive myrdet, da to teenagere på cykler skød ham på klos hold. Maya er tidligere soldat, og ud over traumerne fra mordene på hendes mand og søster har hun også traumer fra et angreb på civile, som førte til, at hun forlod sin kampenhed. Næste morgen, da Maya ser videoen fra barnepigens kamera i huset, bliver hun chokeret over at se en mand gå ind i billedet og kramme datteren Lily. Da han drejer hovedet, bliver hun endnu mere chokeret over at se, at det er… Joe.
Det er et spændende set up, som stiller en masse lige så spændende spørgsmål: Er Joe virkelig død? Har han forfalsket sin død? Og hvorfor? Er Maya ved at blive skør af sorg? Desværre tager ‘Fool Me Once’ flere ture rundt om huset, før den overhovedet begynder at overveje at besvare mange af spørgsmålene. Der er så mange uvedkommende plotlinjer – en opblæst svigermor, en vred fodboldtræner, Mayas tvivlsomme fortid i hæren – at det hele føles lidt fjollet, da de alle sammen sammensmelter i et stort crescendo af en afsløring. Værre endnu, det er meningsløst.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘Fool Me Once’ er en af de mange Harlan Coben-filmatiseringer, som Netflix har produceret sammen med forfatteren i løbet af de sidste par år, og den har en lignende tone som serier som ‘Stay Close’ og ‘Safe’. ‘Fool Me Once’ er adapteret af Cobens roman fra 2016 og har alle de sædvanlige aspekter af en Coben-adaption: Et kringlet plot, solidt skuespil og en smule skæv humor, som dukker op et par gange i hvert afsnit. Og selvom der er punkter i det første afsnit, hvor tingene ser ud til at være lidt for komplicerede til vores smag, opstiller den stadig et scenarie, som spredes ud over hele otte afsnit.
Manuskriptet, som er skrevet af den normalt pålidelige Danny Brocklehurst, er et rod af overforklaringer og udlægninger, som på samme tid behandler publikum som børn og overkomplicerer selv de mest simple fortællinger. Alligevel er det en skam, at solide skuespillere som Keegan og Adeel skal kæmpe med så doven et manuskript.
Sideløbende med Mayas egen efterforskning af sin mands død, forsøger politiet også at opklare mordet. Det er dog næppe overraskende, når det viser sig, at Maya er bedre til deres arbejde, end de er. Alligevel er et forsøg på typisk britisk komedie mellem betjentene meget værdsat i den ellers ensformige – underforstået dødsyge – historie.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘Fool Me Once’ er junkfood-tv. Hvert eneste af de otte afsnit slutter med et twist eller en chokerende afsløring, der er designet til at få dig til at klikke på knappen “næste afsnit” hurtigere, end du kan sige “opsige abonnement”. Romaner og noveller er naturligvis langsommere og et mindre melodramatisk medie end tv, og det halsbrækkende tempo og den kedelige forudsigelighed, hvormed chokkene kommer, får kun serien til at føles fordummende.
Gør det den så ikke på en eller anden måde perfekt til denne tid på året? Hvis den var blevet udgivet i ingenmandsland mellem jul og nytår, ville den måske have været blevet endnu større. Men det er start januar og det er tid til at genoplive sind, krop og sjæl og stræbe efter at være bedre end de sidste 12 måneder. At kaste sig over ligegyldige dramaer som ‘Fool Me Once’ passer ikke ligefrem ind i det kollektive Nyt-år, nyt jeg-fortælling. Det kan I gøre bedre Netflix.
Se ‘Fool Me Once‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med alle anmeldelser her.
