Anmeldelse: ‘Girl in the Picture’

Hjerteskærende true-crime portræt

Skrevet af Emil Andersen.

Fascinerende. Sygt. Hjerteskærende. I den rækkefølge. Sådan føles det at se Netflix’ nyeste true-crime dokumentar ’Girl in the Picture’.

Dokumentaren fortæller den snoede fortælling om en ung kvinde, hvis lig blev fundet med en alvorlig hovedskade i vejkanten i Oklahoma City i april 1990. Ikke længe efter døde hun på et hospital og efterlod sig hendes to-årige søn. Men slutningen på hendes liv er kun begyndelsen på instruktør Skye Borgmans uhyggelige og labyrintiske film.

Borgman jonglerer et væld af indviklede og ofte modstridende elementer: årtier gamle dokumenter, interviews med efterforskere, familie og venner, årbogsminder og billeder. “Girl in the Picture” hopper rundt i tiden, mens den introducerer nye spor og spillere for at give perspektiv, men ender til tider med at blive for rodet, om end historien er det hele værd.

Efter Tonya Hughes døde af sine kvæstelser i en alder af 20, forsøgte nogle af hendes meddansere på Passions stripklub i Tulsa at kontakte hendes mor. Det, de lærte af det opkald, var, at deres afdøde vens navn faktisk ikke var Tonya Hughes. Så hvem var hun? At komme til bunds i det mysterium har forvirret både gamle venner og veteranefterforskere i årtier.

Uden at give for meget væk – for man bør virkelig selv opleve disse rædsler og afsløringer – levede Tonya og hendes ældre, overbeskyttende mand, Clarence, mange liv under mange navne i mange stater over hele landet. Hvem de præsenterede sig selv som varierede fra sted til sted, afhængigt af deres behov.

Gymnasievenner i Georgia, husker en livlig, ambitiøs teenager, der var begejstret over at have opnået et stipendium for at studere rumfartsteknik på Georgia Tech. Men den piges navn var ikke Tonya, men i stedet Sharon Marshall. Og der var noget galt ved hendes forhold til sin far, Warren Marshall, som ikke ville lade hende tale i telefon, men som også udgav en helsides årsbogsannonce, hvor hun lykønskede hende med hendes præstationer – vedhæftet med et billede af Sharon med et sexet blik i øjnene.

Men hendes bedste veninde dengang, Jenny – som genkendte Sharon år senere fra et tv-nyhedssegment om mysteriet om hendes identitet – giver også filmens mest rystende anekdote om den form for overgreb, Sharon rutinemæssigt led af sin far.

Og det er det, der virkelig hænger ved dig bagefter, nemlig dybderne af fordærv som “Girl in the Picture” skildrer. Dens interviews med figurer som den pensionerede FBI-specialagent Joe Fitzpatrick ser måske skabelonagtigt og velkendt ud, beliggende i en diner over en kop kaffe. Men det dybt rystede blik i hans øjne, da han husker detaljerne i sagen, er uventet.

Kidnapninger og eventuelle domme er heller ikke slutningen på historien. De er kun starten på en ny vej, der fører til beviser for yderligere forbrydelser og flere ofre, og behovet for at gå tilbage i tiden igen. Du kan ikke forestille dig, at denne historie bliver mere foruroligende, men det gør den – igen og igen. Som Fitzpatrick selv udtrykker det på et tidspunkt: “Denne forfærdelige sag blev bare værre.”

Borgman holder det hele forbundet og klart, hvilket er den mest imponerende bedrift ved “Girl in the Picture.” Hun fortæller denne unge kvindes komplicerede historie med nysgerrighed, men også med sympati, og fremhæver i sidste ende den helbredelse, der ville virke umulig efter så megen hjertesorg.

Det hele bliver fortalt med spring i tid og sted, hvilket flere steder højner oplevelsen. Men hvis du zoner ud på telefonen eller andet i fem minutter kan den være svær at finde tilbage i. Så et godt råd: lad være med at zone ud, men zone i stedet ind i denne film.

Se ‘Girl in the Picture‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.