Anmeldelse: ‘Girls With Balls’
27/07/2019 | Flixfilm
Den franske ‘Girls With Balls’ er en af den slags Z-grade film, man ville finde på en lille filmfestival ud på natten. Bare uden dén charme, der kendetegner de ”gode”, dårlige film. I stedet ender den med at blive en prætentiøs parodi på en parodi af bondeknoldsgyserens A-B-C.
Skrevet af Søren Meinertz.
Volleyballholdet Falcons, der lige er blevet mestre (hvilket mesterskab der er tale om bliver aldrig klarlagt) er på vej hjem i holdbussen sammen med deres temperamentsfulde træner. Da de farer vild i et skovområde, går der ikke længe før de er omringet af en samling indavlede jægere, der stræber dem efter livet og nu må pigerne bruge al deres magt for at undslippe den visse død.
Jeg gad godt at have været til stede ved pitchet til Girls With Balls. Faktisk er jeg ikke engang sikker på, at der har været et pitch. Bare en samling af gule post-its om, hvilke tropes man kender fra andre gyserkomedier om indavlede bondeknolde og skrigende piger, tilsat en rød post-it, hvorpå der stod, at nu skal man huske, at pigerne skal kunne slå fra sig, så vi kan score nogle progressive point.
Lad os tænke os om et øjeblik. Hvad kendetegner de film, der er så dårlige, at de går hen og bliver kult-klassikere? For min part vil jeg sige, at film som Birdemic eller The Room bliver så sjove fordi, at filmskaberne bag enten tager materialet bundseriøst eller ved, at de laver noget bras, men stadig har en vis form for selverkendelse og derfor beder deres filmhold om at spille hele affæren ”straight”, således at absurditeten når ud til publikum. Filmskaberne bag ‘Girls With Balls’ er så meget med på joken, at plathederne og den absurde vold aldrig når ud til tilskueren, men bliver inde i skærmen. Jeg er dog slet ikke i tvivl om at filmholdet har haft en fest, men den fest er vi altså ikke inviteret med til.
Der hviler en form for prætentiøs skuldertrækken over filmens brug af random jokes og humor. For når filmen f.eks. vender konventionerne på hovedet (som f.eks. at den typiske overlever slet ikke er den typiske overlever) eller bruger en syngende landevejscowboy som en form for greek chorus på begivenhederne, så er det som om at filmen kigger på os og siger: ”Så I det? Var det ikke bare fedt, at vi gjorde det?” som om at denne film er den første til at gøre det. Men random humor-bits som dette kræver desværre stadig både timing og snilde, hvis det skal virke, men Girls With Balls har ingen af delene.
Artiklen fortsætter under annoncen
Dertil kommer også, at de syv piger kun er defineret af deres ene quirk (den lesbiske, den habile leder, den tykke, den følsomme osv.) og i en film, hvor det er meningen at teambuildingen og empatien med karaktererne skal være fundamentet, er det simpelthen ikke godt nok at lade karaktererne være uinteressante papfigurer. 77 minutter eller ej. Det er stadig for lang tid at se på pap i.
‘Girls With Balls’ prøver så hårdt på at være en kultfilm med sine prætentiøse vink til publikum, upassende sex-jokes og letpåklædte piger, at den blot ender med bare at være en dårlig film som så mange andre. Se hellere den britiske Severance, hvis man vil se et eksempel på hvordan en ordentlig teambuilding/splatterkomedie skal skrues sammen.
P.S. Én scene omhandlende kristne spejdere og tåregas fik mig til at trække lidt på smilebåndet. Men ikke nok. Slet ikke nok.
Se ‘Girls With Balls‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med alle anmeldelser her.
