Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Haunted’ – sæson 1

Anmeldelse: ‘Haunted’ – sæson 1

17/11/2018 | 1 kommentar

Det mest hjemsøgende ved dette mærkelige horror-reality-koncept er de voldsomme traumer og svigt, som de fortællende tydeligvis har været udsat for som børn. Det kræver mere end almindelig indlevelsesevne at se bort fra disse og tro på deres spøgelseshistorier.

Skrevet af Frederikke Goth.

En god gyserhistorie er bestemt ikke at kimse ad – se f.eks. bare det mesterværk af en serie, Mike Flanagan har skabt med ‘The Haunting of Hill House’. Og så er der gyserfortællinger som ‘Hjemsøgt’ (‘Haunted’), der roder rundt i en mærkværdig genreblanding af horror og reality-tv, og det er bestemt ikke en succes.

‘Hjemsøgt’ består af seks episoder med hver sin true story om et menneske, der på den ene eller anden måde har oplevet noget paranormalt. Kameraet ruller, mens de fortæller deres spøgelseshistorie med en udvalgt gruppe af mennesker; som regel deres nærmeste familie og venner, men selskabet kan også være beriget med eksperter i enten det overnaturlige eller UFO’er. Det hele er frygtelig opstillet, hvor det skal ligne, at de pårørende hører om spøgelserne/dæmonen/rumvæsnerne for første gang med dertilhørende overrasket mimik, der ligner noget fra dramaundervisning på folkeskoleniveau.

Historierne bliver også dramatiseret, hvilket da giver en snert af uhygge. Ikke at niveauet af dramatisering er imponerende højt, og det er tydeligvis et af de lavere budgetter, der er blevet tildelt dette Netflix-projekt. Og nej, desværre er det ikke low-budget på den gode måde a la ‘The Blair Witch Project’, men derimod på den manér, at det er svært at holde smilet tilbage, når man ser den “uhyggelige” dæmon eller de meget “farlige” rumvæsener. En god portion lydeffekter, et morderisk spøgelse i skabet og tre små børne-ånder kan dog gøre meget, så med lidt god vilje kan du måske forestille dig fornemmelsen af gåsehud i ny og næ.

Jeg skal ikke prædike for, om der findes en paranormal verden eller ej, men jeg kan med sikkerhed sige, at denne serie ikke gør noget godt for at finde troen på det okkulte. Foruden at høre om det overnaturlige, som de fortællende har oplevet, så hører vi også om deres baggrundshistorier, og det er altså her, at det egentlig hjemsøgende sker: Det er gennemgående i de seks fortællinger, at hovedpersonerne har haft en mildest talt turbulent opvækst. Den ene har overværdet et drab, en anden er selvmordstruet som niårig på grund af sin voldelige mor, og så er der en tredje, hvis far er seriemorder – ja, du læste rigtigt – og ikke lægger skjul på sit foretagende over for sine små døtre. Deres baggrundshistorier er så tragiske og groteske, at det er overordentligt svært at overgive sig til deres fortællinger om mødet med det overnaturlige, når et stort spørgsmål bliver ved at runge i baghovedet: Hvorfor har de her mennesker ikke fået hjælp hos en psykolog snarere end hos et medium eller en præst?

Niveauet i ‘Hjemsøgt’ (‘Haunted’) er i det hele taget under den generelle Netflix-standard. I de oplevelser, de fortællende har haft, er der såmænd stof til nogle uhyggelige historier, men det hele er bare udført så uelegant. Èn ting er de uoverbevisende special effects og det tvivlsomme reality-format, men fortællingerne virker også bare så uafsluttede. Hver episode varer 20-25 minutter, hvilket tilsynladende ikke efterlader tid til en ordentlig afrunding, og seeren efterlades derfor med masser af spørgsmål. Alt i alt en værre omgang venstrehåndssjusk.

Se ‘Haunted‘ på Netflix Danmark.

Anmeldelsen er baseret på hele sæson 1.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.



1 kommentar til Anmeldelse: ‘Haunted’ – sæson 1

  1. Lisa - kl. 11:04, 18-11-2018:

    Er helt enig i anmeldelsen. Den serie er virkelig skod og spild af tid.

    Skriv kommentar


Telmore