Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Incantation’

Anmeldelse: ‘Incantation’

13/07/2022 | Flixfilm

Denne interaktive, found-footage gyser fra Taiwan byder på nok foruroligende billeder og body-horror til at tilfredsstille de, der er på jagt efter et hurtigt sus. Desværre er filmen også alt for lang, og dens forsøg på interaktiv leg med publikum falder lidt til jorden.

Skrevet af Søren Meinertz.

‘The Ring’ og ‘Blair Witch Project’; to gyserfilm fra hvert deres kontinent, der fornyede genren med at tage udgangspunkt i fundet videomateriale og filme det på en autentisk måde for at få publikum mere følelsesmæssigt involveret i gyset. Og det virkede. Begge film byggede en franchise, og fik så mange efterligninger at der til sidst gik inflation i antallet af film, der forsøgte at gøre dem kunsten efter. Denne Netflix-film fra Taiwan forsøger nu igen med found-footage genren og mikse det med små brud på den fjerde væg.

Historien omhandler Ronan, der efter nogle rystende begivenheder omkring en forbandelse, endelig får myndigheden over sin lille datter igen. Datteren begynder dog snart at blive alvorligt syg, og Ronan må nu overveje, om det hænger sammen med de frygtelige begivenheder seks år tidligere, hvor hende og hendes kammerater, som en del af en YouTube-kanal, overværede et ritual i en lille landsby, hvor en gud kaldet ”Buddha-Mother” blev hidkaldt. I løbet af filmen lærer vi mere om, hvordan Ronan og hendes venners besøg lagde kimen til en forbandelse og om hvordan den stadig påvirker Ronan og hendes omgangskreds.

Som sagt tidligere benytter filmen sig i høj grad af found-footage begrebet og brud på den fjerde væg i et forsøg på at involvere publikum i historien. Der er sågar et tidspunkt, hvor Ronan beder publikun om at recitere en besværgelse sammen med hende, så hvis ikke man taler flydende kinesisk, så er det en god idé at se filmen på engelsk; på trods af det ret så sløje dubbing-arbejde.

LÆS OGSÅ   Netflix løfter sløret for 'The Umbrella Academy' sæson 3

Denne interaktivitet med publikum danner rammen om fortællingen om at publikum skal være med til at redde Ronans datter, og selvom datteren Dodo er virkelig nuttet, så føles det stadigvæk som en ret tom gimmick. Læg dertil oveni at filmen konstant springer i tid og rum, hvilket gør det lidt svært at bevare overblikket samt den alt for lange spilletid gør filmen ret så træg; især midtvejs. Filmen bliver dog godt hjulpet af nogle ret foruroligende sekvenser og gode øjeblikke af body-horror henimod slutningen, uden at filmen på nogen måde bliver en slasher.

Skuespillet er sådan set også fint nok, men ingen af de primære spillere gør for alvor indtryk, og det samme kan siges om filmen som helhed. Den er bedst, når den fokuserer på det brudte bånd mellem en datter og en mor, der pga. de traumatiske begivenheder ikke kunne tage ordentligt vare på hende, og hendes beslutning om at gøre op med dette. Instruktør Eddie Ko virker usikker i sit forsøg på at mikse denne hjertelige historie med horror-elementerne, og derfor ender ‘Incantation’ som et okay, men ikke prangende stykke horror-håndværk fra det kontinent, hvor nogle af de bedste af slagsen udspringer fra.

Se ‘Incantation‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.




Skriv kommentar