Anmeldelse: ‘Interceptor’

Matthew Reillys debutfilm er egentlig lidt af en spildt mulighed – præmissen indeholder alt, hvad der kræves af et 80’er action-throwback, men filmen tager sig selv en tand for seriøst til alvor at komme op og ringe.

Skrevet af Søren Meinertz.

I 1980’erne grundlagde Menaham Golan og Yoram Globus filmselskabet Cannon Group, der specialiserede sig i low til mid-budget actionfilm (og en enkelt musical nu og da) med læssevis af blodig action og over-the-top cheesiness. Nogle af deres mere kendte titler fra deres hånd tæller bl.a. ‘Delta Force’, ‘American Ninja’ og ‘Invasion U.S.A’.

Jeg bringer dette op, fordi denne nye Netflix-film lyder nøjagtigt som en film, der lige så godt kunne være produceret af de to israelske filmskabere. Manuskriptet har stort set samme koncept som et glemt manus til en Chuck Norris eller Cynthia Rothrock-film fra 80’erne.

Historien kredser om JJ Collins (Chris Hemsworths kone Elsa Pataky). Hun befinder sig ombord på et skib, hvorpå der befinder sig Interceptor-missiler, der kan skyde et atomvåben ned, hvis et sådant skulle affyres mod allierede mål. Collins har fået den noget utaknemmelige tjans efter en degradering, der kom efter at hendes overordnede udsatte hende for sexchikane og dette blev bragt i tvivl af en tæt knyttet flok af officerer. Hun er en ‘no-nonsense’ soldat, du gerne vil have på din side, når lortet brænder på.

Lo and behold, lortet brænder i dén grad på, da terrorister stjæler 16 atommissiler og peger dem mod forskellige mål i USA, og ikke nok med det. En del af terroristerne har forudset Interceptor-missilerne og befinder sig allerede på skibet for at demontere det eneste forsvarsværk, der kan afholde USA fra apokalypsen. Kan Collins afholde terroristerne og deres leder Kessel (spillet af Luke Bracey) fra kontrolrummet og måske genvinde sin selvrespekt?

Selvfølgelig kan hun det. For en film som ‘Interceptor’ leverer, ligesom sine 80’er-forgængere, ikke uforudsigelige plot-twists eller interessante karakterer. Nej, det hele handler om udførelsen. Her skal Palatky og Bracey bære meget af filmen på deres skuldre som henholdsvis helt og hovedskurk, og de klarer det … okay. De er begge en smule under-instruerede med tilhørende stenansigter og kampscenerne er heller ikke ret velinstruerede, men Palatky viser dog, at hun er i stand til at udføre en stor del af sine egne stunts og gør en god og troværdig fysisk figur. I guess that’s something.

Det er ærgerligt, for i lidt mere kyndig instruktørs hænder og med flere one-liners, kunne Stuart Beattie’s manuskript gået hen og være blevet en film som de gamle actiondrenge fra 80’erne ville kigge på med beundring. En anden ting, der afholder filmen fra at blive den guilty pleasure den kunne have været, er også, at den tager sig selv for seriøst.

I stedet for at omfavne sin tåbelige præmis, forsøger filmen at være en hårdnakket action-thriller, men når plothullerne er så store og karaktertegningen så one-note, er det svært at tage nogle af Beatties ideer særligt seriøse. Selvom en cameo fra Palatkys husbond er en velkommen og sjov overraskelse.

Se ‘Interceptor‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.