Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Japan Sinks: 2020’ – sæson 1

Anmeldelse: ‘Japan Sinks: 2020’ – sæson 1

11/07/2020 | Flixfilm

japan sinks netflix anmeldelse

‘Japan Sinks: 2020’ er en fin katastrofe-dramaserie med flot og udtryksfuld animation, der illustrerer det altødelæggende jordskælv-kaos med grusom troværdighed. Personskildringen kniber dog ad og til, men det er spændende at følge den hårdt ramte familie i deres ivrige forsøg på overlevelse.

Skrevet af Michael Larsen.

Japan har som land oplevet mange voldsomme naturkatastrofer gennem årene. Hvem husker ikke den uhyggelige jordskælv tilbage i forår 2011, der udløste en kæmpe tsunami, der samtidig også førte til et ulykke i et atomkraftværk. De billeder jeg har i hovedet fra dengang dukker op igen fra underbevidstheden, mens jeg nu har set den nye anime-serie ‘Japan Sinks: 2020’. Man kunne nemt blive snydt af tonen fra seriens meget smukke titelsekvens, men de harmoniske billeder af paradis er blot stilhed før den altødelæggende katastrofe.

japan sinks 2020 2

For allerede fra første afsnit af indtræffer et voldsomt jordskælv, der går hårdt ud over Tokyo. Snart er landets hovedstad en gigantisk ruin med ødelagte bygninger, veje og broer rundt omkring. Men det er kun begyndelsen, for resten af Japan er nu i fare for at synke! Vi følger en familie i deres desperate forsøg på at overleve og hvert et afsnit byder på svære situationer, der kræver visse beslutninger for familien at træffe.

‘Japan Sinks: 2020’ bygger på katastrofe-romanen ‘Japan Sinks’ af Sakyo Komatsu, der udkom tilbage i 1973. Den har tidligere været filmatiseret i live action-formattet i form af film og tv, men nu er historien for første gang gjort som animation fra selskabet Science Saru med instruktion fra Masaaki Yuasa og Pyeon-Gang Ho. Stilen er traditionel anime dog de sædvanlige store øjne og er mere realistisk anlagt i figurenes bevægelser, deltaljerige baggrunde og visningen af de dramatiske ødelæggelser. Derfor er serien heller ikke bleg for at vise voldsomme ting og sager, så selvom der tales om animation her, kan det være for grumt at vise til børn.

japan sinks netflix dk

Skildringen af personerne er hit and miss, hvilken minder lidt om ‘The Walking Dead’. For også i den serie er der nogle figurer, der er svære at blive interesseret i. I ‘Japan Sinks: 2020’ er familien konstant på farten og man kommer ikke så meget ind på dem. Dertil er de nogle halvtomme skabeloner, som man godt kunne have meget mere indhold i på manuskript-plan. Især kunne man nemt tone datterens til tider maniske opførsel lidt ned, da det bremser handlingen. Så en mulig anden sæson burde bruges på at forbedre den meget vigtige del af serien. Ellers er håndteringen af den uhyggelige trussel godt skruet sammen med overraskende god troværdighed og er et godt eksempel på hvad der kan gøres med animation for voksne.

LÆS OGSÅ   Anmeldelse: 'Ju-On: Origins' – sæson 1

Med de her tider hvor vi alle er påvirket af coronakrisen på den ene eller anden måde, så er en serie som ‘Japan Sinks: 2020’ næppe noget, man har lyst til at se og blive påvirket af dens dunkle dommedagsstemning. Men det behøver ikke at være tilfældet, for trods de ikke altid så skarpsindige figurer, så er det godt at se nogle kæmper med håb i sindet om overlevelse fremfor alt, uanset om personerne er animeret eller er af kød og blod. Så giv første sæson af ‘Japan Sinks: 2020’ en fair chance og beundre det japanske tegnefilmshåndværk.

Se ‘Japan Sinks: 2020‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.



    Skriv kommentar