Anmeldelse: ‘Jeg er Frankelda’
14/06/2026 | Flixfilm
Mexicos første dukkefilm er en fantastisk fantasifuld rejse ind i mørke og poetiske fantasier. ‘Jeg er Frankelda’ er overlæsset med ideer, men brænder igennem med sin ivrige passion.
Anmeldt af Michael Larsen.
For første gang i Mexicos filmhistorie har man lavet en dukkefilm i form af det gotiske og surrealistiske eventyr ‘Jeg er Frankelda’. Set på overfladen ligner filmen en utrolig sammenblanding af stilarter fra filmiske giganter som Guillermo del Toro (‘Pinocchio’), Tim Burton (‘Corpse Bride’), Jim Henson (‘The Dark Crystal’) og Jan Švankmajer (‘Alice’).
‘Jeg er Frankelda’ er skabt af instruktør-brødrene Arturo og Roy Ambriz, og den er en slags prequel til deres serie ‘Frankelda’s Book Of Spooks’, så man kan sagtens se den her film uden at have nærmere kendskab til det fantasifulde univers.
Artiklen fortsætter under annoncen
I det sene 1800-tallets Mexico lever den unge kvindelige forfatter Francisca Imelda i en lille landsby, der skriver gyserhistorier om monstre og mareridt fra et fiktivt rige, der hedder Topus Terrenus. Francisca har mistet sin mor, og selvom hun bor hos sin bedstemor, så føler hun sig meget alene i sine omgivelser, der ser ned på hende.
Men ud af det blå kommer Prins Herneval, der faktisk kommer fra Topus Terrenus, som viser sig at være et rigtigt sted med væsner, der næres af menneskers frygt. Prinsen ønsker Franciscas hjælp og fantasi til at redde hans kongerige, der er ved at dø ud. Hun siger glædeligt ja til Hernevals invitation og kommer på en rejse, der giver hende sin livs oplevelser og udfordringer.
Først og fremmest skal animationen i ‘Jeg er Frankelda’ fremhæves her. Det er spændende at se andre filmskabere lave stop motion-animation på deres egen unikke måde, og det må man sige er tilfældet her med Ambroz-brødrene, der driver deres eget selskab med det fede navn Cinema Fantasma. Selskabet har førhen produceret kortfilm, tv-reklamer og tv-serier. Den samlede kollektive erfaring derfra kan ses i ‘Jeg er Frankelda’, og det er et sandt visuelt festfyrværkeri at se på.
De mange dukker i filmen er utroligt smukke at se på, og de ligner nogle der burde være på en udstilling. Dukkerne er animeret på den gammeldags stop motion-måde og er knap så flydende i deres bevægelser, men det er med til at give dem en særpræget effekt, der passer godt til filmens tema om drømme og mareridt. Mange af nutidens dukkefilm kan til tider føles mere polerede i deres animationer, så det er nærmest befriende at opleve noget uperfekt og rå.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘Jeg er Frankelda’ er helt klart til de folk, der elsker dystre dukkefilm som eksempelvis ‘Coraline’ og ‘The Nightmare Before Christmas’. Den er nok lige intens nok for de helt små børn, især med alle de groteske væsner, der fungerer som uønsket inspiration til mareridt! Der er musical-numre ind imellem i historien, og de føles ret overflødige og kommer til at virke som stopklodser i selve dramaet, der er til tider meget melodramatisk.
Filmen er noget overlæsset med dens særlige mytologi trods de fascinerende detaljer der er med til at give den personlighed, men det gør også filmen unødvendig lang. Jeg har dog meget respekt for den brændende passion som filmen er skabt med. Er man til den form for animation og mørke fantasier, så kan jeg derfor sagtens anbefale ‘Jeg er Frankelda’ til en mørk sommeraften.
Se ‘Jeg er Frankelda‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med alle anmeldelser her.
