Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Anmeldelse: ‘Jimmy Savile: A British Horror Story’

Anmeldelse: ‘Jimmy Savile: A British Horror Story’

10/04/2022 | Flixfilm

jimmy saville anmeldelse netflix

Hele sagen om Jimmy Savile oprulles i denne knusende tre timers dokumentar, der maner enhver tvivl om mandens mørke og afvigende tendenser i jorden.

Skrevet af Søren Meinertz.

Jimmy Savile. Herhjemme siger navnet måske ikke mange noget, men igennem næsten fire årtier var han, som vært på bl.a. ‘Top of the Pops’ og ‘Jim’ll Fix It’ på BBC, én af de største berømtheder i Storbritannien. En mand, der mængede sig med superstjerner og charmerede alle med sin excentriske opførsel, sit spraglede tøj og sit gavmilde væsen.

Men efter mandens død i 2011 (med en tilhørende storladen begravelse, hvor hans lig endda blev udstillet i en kort periode), begyndte der at dukke mindre flatterende historier op om mandens tilbøjeligheder; historier der involverede seksuelt misbrug over en lang årrække af hundredevis af mænd og kvinder i alle aldre, og chokbølgen rullede igennem Storbritannien – høj som lav, kendt som ukendt, fattig som rig og inden længe var mandens ry manet helt i jorden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Denne nye Netflix-dokumentar er et portræt af Saviles karriere og ikke mindst de ofre, der led i årevis.

JimmySavile ABritishHorrorStory Season1 Episode1 00 38 13 24 RT

Dokumentaren følger Savile fra hans dage som ét af landets største DJs, og vi ser ham interagere med både The Beatles og The Rolling Stones. Med sin tilknytning til BBC opnåede han superstjernestatus og formede venskaber med alle – lige fra Margaret Thatcher til Prins Charles, og det var ikke svært at se hvorfor – for ud over sin offentlige, charmerende persona, var han også ekstremt gavmild og gav enorme summer til velgørende formål; især børnehospitaler. Lige såvel følger vi sagerne, der begyndte at dukke op omkring hans mørkere sider, og der er masser af talking-heads interviews, som blotlægger det uhyggelige mønster.

En ting som denne dokumentar er befriende fri for er forsøgene på at blotlægge grundene til, hvorfor Savile var som han var – der nævnes ganske vidst en historie om, at han sad ved hans mors side i flere dage efter hun var gået bort, hvilket nok allerede, i bagklogskabens lys, formentlig var lidt af et ‘red flag’. Filmen berører heller ikke de påståede rygter om nekrofili, der fulgte i kølvandet på pædofilianklagerne; måske netop for ikke at give plads til udokumenterede påstande og måske også dels for at gøre dokumentarserien mere ‘tilgængelig’.

LÆS OGSÅ:  Kærligheden bliver sat på prøve i ny animationsfilm på Netflix - 'In Waves'

JimmySavile ABritishHorrorStory Season1 Episode1 00 03 20 07 RT

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad den til gengæld gør, er at give værdig plads til ofrene. Sam Brown, som han gentagne gange skulle have misbrugt seksuelt på Stoke Maudeville-hospitalet, får det sidste ord, og blotlægger nogle uhyrlige detaljer, som filmmagerne dygtigt bruger uden den klamme form for sensationalisme som tit kan præge dokumentarer, men som samtidig er nok til at give os en idé om Saviles frygtelige forbrydelser, som i årevis gik uagtet hen.

Det er hård kost – især for briterne, som jo i dén grad blev groomet af Saviles charme og humor. Det er ikke let at se i øjnene, at man har idoliseret et uhyre, men forhåbentlig kan den hårde erkendelse også være med til at hindre, at folk med lignende tilbøjeligheder næppe når samme niveau af elitær beskyttelse før deres gerninger kommer for en dag.

Se ‘Jimmy Savile: A British Horror Story‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
12/11 Bare til jul

En topenergisk bypige længes efter at sætte tempoet ned og bytter ved juletid tilværelse med sin sofakartoffel af en søster – men det ender i et roderi af en anden verden.

12/11 Allen

Det er 20 år siden, Petey mødte et rumvæsen, men han er aldrig kommet videre. Nu er hans gamle ven vendt tilbage, og årsagen er kompliceret – og uventet.

12/11 Kejserinden (Sæson 3)
(Sæson 3)

Da den rebelske Elisabeth falder for kejser Franz og bliver hans umage brud, træder hun ind i en verden fyldt med spændinger og intriger ved hoffet i Wien.

Da en dødbringende bande angriber hans afsidesliggende hjem, må en skyldplaget veteran og de børnebørn, han knap nok kender, stå sammen for at overleve.


Se alle nye film og tv-serier