Anmeldelse: ‘Joy’
23/11/2024 | Flixfilm
Et sympatisk drama om oprindelsen af det første reagensglasbarn bliver fortalt stilfærdigt og solidt spillet af en god trio af dygtige skuespillere.
Anmeldt af Michael Larsen.
Engang i England helt tilbage i året 1978 skete der et videnskabeligt mirakel. Det første reagensglasbarn kom til verden, Louise Brown takket være kunstig befrugtning-også kendt IVF (forkortelse for In Vitro Fertilisation), hvor man befrugtende æg med sæd i et reagensglas. Noget bonusinfo her: Det første reagensglasbarn i Danmark blev født i 1983, og siden dengang har der været hundredvis af børn verden over født via den måde.
Det engelske drama ‘Joy’ er baseret på den virkelige historie om forsøget med kunstig befrugtning igennem 1970’erne. Det blev naturligvis mødt med stærk skepsis og skabte kontroverser i den traditionelle lægeverden. I ‘Joy’ følger man de tre banebrydende mennesker, der med iver og stædighed måtte gennem svære udfordringer, samtidigt med at de blev set som en flok Doktor Frankenstein-wannabes.
Artiklen fortsætter under annoncen
Trioen bestod af sygeplejersken Jean Prudy (Thomasin McKenzie), lægen Robert Edwards (James Norton) og gynækologen Patrick Steptoe (Bill Nighy), og deres samarbejde tværs generationer og faglig erfaring gjorde et markant forskel for barnløse par. Filmen viser deres indsats i løbet af de ti år, arbejdet fandt sted og kommer ind på op- og nedture, der lå i at gøre det umulige muligt.
Manuskriptforfatteren Jack Thorne står bag manuskriptet til ‘Joy’ , og projektet med filmen har været ret personligt for ham og hans kone/samarbejdspartner Rachel Mason, da de måtte gå igennem processen med kunstig befrugtning for at blive forældre. Filmen er instrueret af den erfarne tv-instruktør Ben Taylor, der tidligere har instrueret afsnit af serierne ‘Sex Education’ og ‘Renegade Nell’.
Af de tre skuespillere i ‘Joy’ er helt klart den pragtfulde Thomasin McKenzie, der slår igennem som Jean. Hun gør Jean til en figur, man nemt kan engagere sig i takket være hendes naturtalent som skuespiller. McKenzie slog igennem med filmene ‘Leave No Trace’ og ‘Jojo Rabbit’ og bliver ved med at imponere for tiden. Hendes præstation i ‘Joy’ er endnu en perle i samlingen af gode præstationer. Den gode James Norton giver sin læge-rolle ligeledes sympati og rum for at skildre den hårdtarbejdende læges kamp og frustration for at gøre ende på barnløshed. Den altid seværdige Bill Nighy er med til at holde sammen på trioen med sin sædvanlige charme og lune humor.
Artiklen fortsætter under annoncen
Arbejdet med kunstig befrugtning bliver vist med omhu. De tætte billeder fra mikroskoperne får bestemt sat tanker igang om det utrolige, der ligger i at skabe liv på den alternative måde til gavn for barnløse mennesker. Det bliver ikke skildret på en klinisk facon, når man ser lægerne i aktion. Man ser at de gør deres arbejde med ømhed for deres bekymrende patienter, hvilket giver filmen noget hjertevarme.
‘Joy’ opfinder ikke ligefrem den dybe tallerken, hvad angår den gængse biografi-filmgenre, der af og til trænger til at blive rusket op i, så der ikke går sløv historietime i det. Men den ømme historie inden for lægevidenskab bliver fortalt med stor sympati for de virkelige læger anført af fantastiske skuespillere. Alene deres skuespil og indblikket i kunstig befrugtning gør ‘Joy’ værd at tjekke ud.
Se ‘Joy‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med alle anmeldelser her.
