Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Junji Ito Maniac: Japanese Tales of the Macabre’

Anmeldelse: ‘Junji Ito Maniac: Japanese Tales of the Macabre’

22/01/2023 | Flixfilm

Den animerede samling af gyserhistorier fra Japan er bestemt ikke for sarte sjæle. Serien egner sig derfor bedst til de erfarne anime-fans, og især til dem der kender til Junji Ito’s tegneserier.

Anmeldt af Michael Larsen.

Japan har en lang og stolt tradition for gys indenfor både film og tegneserier (manga). De bruger de selvsamme overnaturlige emner som vi ser dem i medierne fra Vesten, men japanerne har deres egen unikke måde at behandle dem på, om det så er gjort med nænsom poesi eller med væmmelige scener af vold. Særligt er det specielt når de gør det med animation.

Netflix har endnu engang udvidet deres efterhånden store bagkatalog af japansk tegnefilm (anime) nu med en antologiserie der hedder ‘Junji Ito Maniac: Japanese Tales of the Macabre’. Den består af uhyggelige historier der er baseret på værker som ‘The Hanging Balloons’, ‘Sōichi’ og ‘Tomie’ af tegneserieskaberen Junji Ito. Ito er en sand specialist i horror-manga med en række serier, hvor han håndterer gys på hans egen specielle måde. Han har endda skabt en tegneserie-udgave af Mary Shelleys ‘Frankenstein’.

Artiklen fortsætter under annoncen

De forskellige historier varer cirka 20-30 minutter hver og som med de fleste antologier kan der være forskelle på kvaliteten af storytelling. Blandt de bedste af historierne er ‘The Story of the Mysterious Tunnel’ om netop en tunnel der er hjemsøgt af spøgelser der angriber folk ved at gøre dem til spøgelser! ‘Ice Cream Truck’ er creepy nok til at give Hjem-IS et dårligt ry, mens den om ‘The Hanging Balloons’ formår at gøre balloner skræmmende!

Som de fleste anime-fans ved, så er Japan helt unik når det handler om animation, hvoraf de stærkeste eksempler er de mange tegnefilm-mesterværker af Hayao Miyazaki som tæller blandt andet ‘Min nabo Totoro’ og ‘Det levende slot’. Men der bliver også lavet en del tegnefilm for voksne der ikke er bleg for at håndtere hårde emner, og ‘Junji Ito Maniac: Japanese Tales of the Macabre’ fortsætter i den samme retning.

LÆS OGSÅ:   'The Sandman'-skaber i stormvejr - Sæson 2 i fare?

Logisk nok lænner serien sig tæt op af den visuelle stil fra Junji Ito’s tegneserier, uden den lægger en dæmper på det grafiske indhold. Dermed lyder der en opfordring herfra om ikke at lade små børn se de her historier, da de indeholder stærke sager der kun egner sig til det voksne publikum.

Artiklen fortsætter under annoncen

Animationen er fantastisk i alle historier, og de overnaturlige øjeblikke er skildret på en meget surrealistisk måde. Tegnestilen er for det meste realistisk i udtrykket, så når det bizarre sker, så er det en chokerende kontrast til omgivelserne. Musikken af Yuki Hayashi er især med til at fremkalde uhyggen med få virkemidler, så det løber koldt ned af ryggen på en.

‘Junji Ito Maniac: Japanese Tales of the Macabre’ er bedst at opleve i små doser, da historierne er ret ekstreme ind imellem. Er man en af dem der er vant til at se anime og gerne af den uhyggelige slags, så er der spændende underholdning at hente fra ‘Junji Ito Maniac: Japanese Tales of the Macabre’. Så bare sluk lyset omkring jer og “nyd” de animerede uhyrligheder…

Se ‘Junji Ito Maniac: Japanese Tales of the Macabre‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.




Skriv kommentar






Netop tilføjet
23/01 The Night Agent (Sæson 2)
(Sæson 2)

En årvågen FBI-agent besvarer et opkald på en nødlinje, som placerer ham midt i en dødelig konspiration, der involverer en muldvarp i Det Hvide Hus.

23/01 The Sentinel

Da en regeringsagent bliver myrdet, prøver en erfaren Secret Service-agent at rense sit navn, selvom alle beviser tilsyneladende peger på ham.

23/01 Pokémon: Indigo League (Sæson 1)
(Sæson 1)

Oplev en verden af Pokémon sammen med den 10-årige Ash og hans partner Pichachu, mens de forfølger Ash’s ultimative mål: at blive en Pokémon-mester.

23/01 The Post

Da en rivaliserende avis lander en stor historie, der beskriver en årtier lang dækning om Vietnam, som involverer præsidenten, står The Washington Post over for et valg.


Se alle nye film og tv-serier