Anmeldelse: ‘Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to’
04/05/2026 | Flixfilm
Den danske krimiserie ‘Kastanjemanden’ er tilbage efter fem lange år. Den selvstændige efterfølger matcher ikke helt den nærværende og intense spænding fra etteren, men der er tale om et flot kvalitetshåndværk med godt skuespil og flotte billeder.
Anmeldt af Michael Larsen.
Tilbage i den trælse corona-periode kom den danske krimiserie ‘Kastanjemanden’ ud på Netflix og tog befolkningen med storm med sin intense seriemorder-historie der kunne matche med mørket fra klassikeren ‘Seven’ og videreføre den særlige nordic noir-stil der kendetegner samtlige krimiserier fra Skandinavien inden for de sidste mange år nu. Serien var baseret på krimiromanen af samme navn skrevet af Søren Sveistrup, der er særligt kendt som skaberen af successerien ‘Forbrydelsen’. I tre sæsoner fik den serie danskere til at spekulere i spænding over, hvem der er morder.
Blandt vores bedste skuespillere i front i ‘Kastanjemanden’ var Danica Curcic og Mikkel Boe Følsgaard som det umage makkerpar Naia og Mark, der samtidig har et kompliceret og følsomt forhold til hinanden.
Artiklen fortsætter under annoncen
Efter fem års ventetid vender serien tilbage med en selvstændig historie, der ikke har store tilknytninger til forgængeren. Man kan godt se denne her nye sæson uden at have den narrative bagage i tankerne, men det giver naturligvis noget ekstra til oplevelsen, hvis man er bekendt med de gennemgående figurer.
Den nye sæson bygger på Sveistrups anden bog i ‘Kastanjemanden’-serien og bærer titlen ‘Tælle til en, Tælle til to’. En titel der spiller en væsentlig rolle i den nye historie.
En ny syg morder er på spil, og det er tilmed også en seriøs modbydelig stalker der generer sine kommende ofre med skjult overvågning og drillende sms-beskeder der lyder som forstyrrende børnerim. Naia og Mark kommer på sagen, og deres skrøbelige samarbejde/forhold bliver testet i denne omgang. Naia har vanskeligheder med at passe mor-rollen, mens hun netop jager efter mordere, mens Mark har personlige problemer på familiefronten, der får ham tilbage hjem til Danmark fra udlandet. Men de to efterforskeres private dilemmaer bliver udfordret i jagten efter den psykopatiske stakler.
Det mørke og dunkle udtryk fra forgængeren vender tilbage i stor stil. De grå hverdagsmiljøer bliver decideret horror-agtige, og farverne er matte. Det er god gedigen visuel nordic noir-stil, som man kender dog uden de store overraskelser.
Artiklen fortsætter under annoncen
Curcic og Følsgaard samler med fælles fodslag deres figurer, hvor man så dem sidst og genfinder hver deres kvaliteter i dem. Curcic giver Naia utrolig meget nærvær med sit altid stærke spil, mens Følsgaard giver sin makker god modstand og sammenhold med sin figurs stændige personlighed.
Sofie Gråbøl har om nogen erfaring med at begå sig i nordic noir i kraft af sin ikoniske medvirken i ‘Forbrydelsen’. Her i ‘Kastanjemanden’ spiller hun noget helt andet i form af en sørgmodig skolelærer, men med den samme nerve, som hun plejer at bringe til sit skuespil.
Trods de vanlige gode skuespillernavne kører historien til tider i cirkler, hvilket går ud over spændingen. Der sker dog situationer der er med til at øge farligheden, når det gælder.
Efterfølgeren til ‘Kastanjemanden’ har ikke den samme spændingskurve som forgængeren, men det gode skuespil og den gode, mørke stemning er med til at gøre det værd at se Curcic og Følsgaard løse mordgåder igen.
Se ‘Kastanjemanden‘ på Netflix Danmark. ‘Tælle til en, tælle til to’ kan streames fra den 7. maj.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med alle anmeldelser her.
