Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Kontor for hjertesorg’

Anmeldelse: ‘Kontor for hjertesorg’

27/02/2024 | Flixfilm

Denne tyske, romantiske komedie ender som en lille parentes i Valentin-måneden. Den er hverken sjov eller rørende, og kemien mellem hovedpersonerne skal man også lede længe efter.

Anmeldt af Søren Meinertz.

Det er slutningen af februar. Fuglene er lige så stille begyndt at pippe tidligt om morgenen, temperaturen stiger stødt og alle render rundt og er forelskede. Den tyske Netflix-komedie rammer lige i midten af Valentin-måneden, og derfor er det på tide at rykke sammen med sin partner i sofaen og lade hyggen sprede sig i stuen.

Selv om jeg ikke har den store fidus til romantiske komedier, valgte jeg dog at anmelde dette, da den virkede ret utraditionel ved at have en vred, ufølsom og chauvinistisk mand som omdrejningspunkt. Desværre er filmen fyldt med stereotyper, historien er rodet og mangler både grin og gode karakterer man kan heppe på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kort fortalt handler filmen om en journalist, der, i et forsøg på at få folk til at komme sig over den ulykkelige kærlighed, skriver en artikel hvori han latterliggør en kærlighedsterapeut og hendes forretning. I bedste gonzo-stil, tager han selv en session med terapeuten for at bevise sin artikels relevans, men ak, skæbnen vil at han falder for terapeuten og lærer hvad ægte kærlighed er for en størrelse.

Der er muligheder i denne historie og hævnkonceptet i artiklen, der sagtens kunne have været vendt i en mere sorthumoristisk drejning og derved ramme en smule hårdere. Der bestemt ikke noget i vejen med en historie om en mand, der skal have hele hjertet, men den måde filmen udfolder sig på gjorde, at jeg hurtigt meldte mig ud af filmen. Journalisten, Karl, er også så usympatisk i sin karakteristik så det er svært at sympatisere med ham, og hans transformation fra hadefuld og selvisk til en blød og omsorgsfuld mand er dybt utroværdig og er et udslag af meget dovent manuskriptarbejde. Derudover fremstår hele Karl og Maria (terapeutens) forhold både rodet og etisk mudret.

LÆS OGSÅ:   David Lynch og Netflix’ serie lægges i graven

Det skal dog siges, at filmens beskedne spilletid er bearbejdet godt, og der er ingen unødvendig opbygning af hvorledes de lærer hinanden at kende, men derimod går lige sagens kerne. Mange romantiske komedier trækkes i langdrag af dette, men det er ironisk at en film, der så hurtigt etablerer en historie taber alt andet på gulvet.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘The Heartbreak Agency’ ender derfor som en ufarlig og helt igennem forudsigelig rom-com, og ikke engang en god en af slagsen, hvor der hverken er megen romantik eller komik. Troværdigheden spændes til det yderste, hvor hovedpersonen går fra at være bitter til at være en følsom mand i hvad der virker som meget kort tid. Ydermere skal det siges, og dette er en helt personlig ting, at personen lige pludselig også leger godt med børn. Vi har ikke fået nogen som helst indikator på, at Karl overhovedet kan lide børn og dette bidrager yderligere til at bringe filmens utroværdighed frem i lyset.

Hvis du skal have en forsinket Valentinsdate med din udkårne foran fjernsynet, så er du bedre tjent med en anden (og bedre) af de mange romantiske komedier, der findes derude.

Se ‘Kontor for hjertesorg‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.




Skriv kommentar






Netop tilføjet
23/01 The Night Agent (Sæson 2)
(Sæson 2)

En årvågen FBI-agent besvarer et opkald på en nødlinje, som placerer ham midt i en dødelig konspiration, der involverer en muldvarp i Det Hvide Hus.

23/01 The Sentinel

Da en regeringsagent bliver myrdet, prøver en erfaren Secret Service-agent at rense sit navn, selvom alle beviser tilsyneladende peger på ham.

23/01 Pokémon: Indigo League (Sæson 1)
(Sæson 1)

Oplev en verden af Pokémon sammen med den 10-årige Ash og hans partner Pichachu, mens de forfølger Ash’s ultimative mål: at blive en Pokémon-mester.

23/01 The Post

Da en rivaliserende avis lander en stor historie, der beskriver en årtier lang dækning om Vietnam, som involverer præsidenten, står The Washington Post over for et valg.


Se alle nye film og tv-serier