Anmeldelse: ‘Lift’
16/01/2024 | Flixfilm
Solid actionkomedie gør sit bedste for at blive ‘Oceans Eleven’.
Anmeldt af Emil Andersen.
– “Jeg nyder hvert sekund af det her.” Det er, hvad Kevin Harts selvsikre kunsttyv siger til Gugu Mbatha-Raws nervøse Interpol-detektiv, netop som flyet er ved at lette i Netflix’ nye action-thriller “Lift”. På trods af at Lift ikke gør meget for at genopfinde filmmediet er denne nye crowd pleaser så hurtig og sjov, at den helt sikkert vil give familiens filmaftener et skud spænding overalt.
’Lift’ følger kunstkupperen Cyrus Whitaker som får sin brogede flok af hackere, ingeniører, piloter og bedragere til at hjælpe ham med at stjæle uvurderlig kunst over hele kloden og videresælge den med stor fortjeneste på det sorte marked. Efter et spændende auktionsrøveri i Venedig samler Cyrus sit hold til århundredets kup: at stjæle 500 millioner dollars i guldbarrer fra et passagerfly midt under flyvningen på foranledning af agent Gladwell, en Interpol-detektiv, der er fast besluttet på enten at få hans hjælp eller spærre ham inde for altid.
Artiklen fortsætter under annoncen
Hart klarer sig fint som hovedrolleindehaver, men så snart man møder hans karismatiske hold, træder han næsten i baggrunden til fordel for dem. Det er lidt af en skam, for han er faktisk ikke så ringe som en lidt dramatisk skuespiller. Han er solid, men hans birollebesætning er milevidt bedre over hele linjen. Kameraet drages mod dem, mens Hart har meget mindre magnetisme. Vincent D’Onofrio og Billy Magnussen skiller sig ud som comic relief og udnytter det ansvar med skøre personlige detaljer på deres arketyper i gruppen. Ursula Corbero og Kim Yun-jee brillerer som henholdsvis operationens pilot og hacker.
Når det er sagt, så er det ikke alle valg af skuespillere, der i sidste ende skaber en god karakter. Jean Reno, som er kendt for sit fabelagtige arbejde som Leon i ’The Professional’ fra 1999, er desværre filmens kedelige skurk, som bliver endnu mere kedelig af, at filmen bruger meget tid på at hype ham op som et hensynsløst, blodtørstigt monster. Reno er simpelthen ikke den rette til rollen, som manuskriptforfatter Daniel Kunka har skrevet, og det mindsker virkningen af filmens afgørende tredje akt. Interessant nok er Sam Worthington, som spiller Mbatha-Raws Interpol-boss, ved mange lejligheder mere skræmmende end Reno, hvilket føles mærkeligt, da han skal forestille at være en allieret i operationen.
F. Gary Greys instruktørøje er dog skarpt, og han forstår, hvordan man indrammer actionsekvenser for at tvinge et publikum til at blive følelsesmæssigt investeret i konflikten – selv med en film som ’Lift’, hvor der ikke står så meget på spil.
Artiklen fortsætter under annoncen
Filmens manuskript er ikke fabelagtigt, men det er stramt nok skrevet til at holde tempoet oppe og fastholde publikums engagement på trods af nogle virkelig fjollede replikker. Kombiner det med en sjov og hurtig klipning, der får hvert vigtigt plotpunkt til at poppe op, og et par eksplosive scener, der simpelthen er umulige ikke at blive draget af og filmen er konstant i bevægelse.
’Lift’ gør ikke noget nyt eller bedre end det, der er kommet før den, men den er sjov for hvad den er. Nogle gange er det bare rart at tune ind, tune ud, grine højt, gispe, råbe ad skærmen og nyde en film uden at skulle tænke for meget. Denne underholdende og spændende heist-thriller ser ud til at opfylde de fleste af de essentielle filmbehov, vi har nu og da.
Se ‘Lift‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med alle anmeldelser her.
