Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Anmeldelse: ‘Little Brother’

Anmeldelse: ‘Little Brother’

26/06/2026 | Flixfilm

 john cena

‘Little Brother’ er en stor omgang møg serveret med manglede sans for humor og timing. Filmen er virkelig bare pinlig for pinlighedens skyld, og det er åndssvagt på den ufede måde.

Anmeldt af Michael Larsen.

To modsætninger der mødes er ofte lig med comedy gold. For det meste. Der er gode film som ‘Planes, Trains and Automobiles’, og så er der decideret møg som ‘Dinner for Schmucks’. En ting er om historien er god eller ej, men en anden og vigtig ting er også, om kemien mellem de to komiske modsætninger virker eller ej. I tilfældet her med den nye Netfilx-komedie ‘Little Brother’, er der tale om en forbier med samspillet mellem filmens to stjerner. En stor forbier!

Lad os få “plottet” af vejen her: Den succesfulde ejendomsmægler Rudd (John Cena) står til at skulle medvirke i et populært reality-tv-program om netop det erhverv. Det kan være med til at fremme hans markedsværdi og styrke hans selvtillid i sit forhold til den arrogante storebror Josh (Christopher Meloni), der er mere succesfuld på samme front. Men så bliver Rudds store planer godt og grundigt forstyrret af ankomsten af sin “lillebror” Marcus (Eric André).

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg bruger anførselstegn ved ordet lillebror, idet Marcus ikke er en biologisk bror, men en bror fra et slags velgørenhedsprojekt fra Rudds ungdom i skoleårene. Problemet er dog bare, at for Marcus er det ægte, og det fører naturligvis til pinagtige og meget klamme sammenstød!

John Cena har gjort sig bemærket i comedy-sammenhæng, hvoraf det mest vellykkede eksempel er som den patriotiske superhelt Peacemaker fra DC-filmuniverset. Her i ‘Little Brother’ er Cena total på slap linje på den dårlige måde. Han lykkedes med få jokes, og det er i samspil med en charmerende Michelle Monaghan, der spiller hans kone Deirdre.

Men til gengæld er Eric André som den tåbelige Marcus en omvandrende katastrofe, der ligefrem får Adam Sandler og Will Ferrell til at fremstå som komiske genier.

LÆS OGSÅ:  'Den hemmelige kvinde': Dansk thriller med Claes Bang får premieredato på Netflix

André er mest kendt for at være komiker/vært med sit eget show ‘The Eric André Show’, der gik meget op i cringe-humor. Det giver André også meget af her i ‘Little Brother’ med mange situationer der altid ender med at foregå under bæltestedet. Det er mere klam og dumt end egentlig sjov, og der er ikke meget variation i det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er noget slapstick-vold ind imellem og sjov vold er altid sjovt, især når det går ud over Marcus! Den normalt ellers gode Christopher Meloni overspiller fælt her som Rudds rigtige bror Josh, og det er ikke et pænt syn at overvære. Det er altid sørgeligt at se dygtige skuespiller fjolle rundt som en sørgelig klovn!

‘Little Brother’ er en stor bummer. En ting er at den ikke opfinder den dybe tallerken, for det er trods alt Hollywood, men stadig helt seriøst det behøver heller ikke at være så åndssvagt på den utålelige måde. Humor skal have plads til at være bramfri særligt i de her tider, men da det aldrig bliver rigtigt sjovt, så bliver det en tung omgang. Så se derfor noget der er væsentligt sjovere og grovkornet på den fede måde og se bort fra den her…Puha!

Se ‘Little Brother‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Besætningen på et rumskib på en hemmelig mission forsvinder i en stjernetåge, og soldater må indlede en redningsmission, samtidig med at de kæmper mod invaderende rumvæsner.

Den tidligere sikkerhedsvagt Larry vender tilbage til museet på besøg og må nu redde sine gamle venner ved at finde Ahkmenrahs magiske egyptiske tavle.

Der udbryder kaos på Naturhistorisk Museum, da sikkerhedsvagten Larry ved et uheld slipper en gammel forbandelse løs og vækker de udstillede figurer til live.

Da den magiske tavle begynder at miste sine kræfter, tager Larry til Naturhistorisk Museum i London for at reparere den og redde sine venner.


Se alle nye film og tv-serier