Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Anmeldelse: ‘Love, Death & Robots’ – sæson 4

Anmeldelse: ‘Love, Death & Robots’ – sæson 4

19/05/2025 | Flixfilm

Holdet bag ‘Love, Death & Robots’ vender tilbage med en fjerde sæson, der er sprængfarlig med nye mærkelige kortfilm. Der er kaos og galskab for alle pengene, og det er naturligvis ikke for børn!

Skrevet af Michael Larsen.

Det er gået tre år siden, sidst man fik en ny sæson af den animerede antologiserie ‘Love, Death & Robots’. Men nu er serien endelig tilbage med ti korte film, der ligesom tidligere sæsoner, giver folk fra animationsbranchen lov til at gå amok med vilde koncepter. Der er ingen grænser for nutidens animation, hvilket denne her serie tydeligvis viser og som ikke egner sig for børn!

Seriens skaber Tim Miller (instruktøren bag den første ‘Deadpool’-film) har lokket sin makker og kollega David Fincher (‘Se7en’ og ‘Fight Club’) til at starte festlighederne med en animeret musikvideo med det legendariske band Red Hot Chili Peppers. Bandet kan ses her som dukker, og de synger deres store hit “Can´t Stop”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kortfilmen bygger på deres live performance fra Slane Castle fra år 2003, og man bliver mindet om hvor dygtig Fincher var som musikvideoinstruktør, før han debuterede med sin første spillefilm ‘Alien 3’.

Animationsselskabet Buck vender tilbage med kortfilmen “Close Encounters of the Mini Kind” der gentager miniature-stilen fra deres tidligere kortfilm “Night of the Mini Dead”. Her får man en voldsom og morsom parodi på ruminvasion-film, og den er ikke bleg for at ende grumt.

Den dygtige instruktør Jennifer Yuh Nelson (‘Kung Fu Panda 2’) står for den utrolige flotte “Spider Rose”, der byder på en intim portræt af en cyborg-kvinde og hendes unikke kæledyr. Tim Miller står også selv for instruktionen af nogle af de nye kortfilm i denne omgang med brug af sit eget selskab Blur Studio.

Kulsort humor og kommentar til teknologi finder man i både “The Other Large Thing” og “Smart Appliances, Stupid Owners”. De kortfilm er værd at se særligt i de her kunstig intelligens-tider.

LÆS OGSÅ:  Det skal du streame på Netflix nytårsdag

Artiklen fortsætter under annoncen

Resten af sæsonen indeholder blandt andet morderiske kæmpebabyer, gladiatorkampe med dinosaurer og delfin-aliens! Ja, alt er lige så absurd og blodigt som det plejer at være med ‘Love, Death & Robots’. Der bliver hentet materiale fra korte historier skrevet af forfattere som Bruce Sterling, Marc Laidlaw, John Scalzi og Dave Hutchinson, og mon ikke at det kan inspirere nogle til at dykke ned i deres respektive forfatterskab.

Som altid i en sæson af ‘Love, Death & Robots er det ikke alle kortfilm der er lige gode med hensyn til storytelling, men kvaliteten af animationen fra de forskellige bidragsydere er ret høj og er samlet set et godt alternativt til de mere familievenlige tegnefilm. Det at se computeranimation blive brugt på forskellige måder er ret fantastisk at se, da der er ingen begrænsninger med teknikken.

Jeg kan anbefale at man ser alle fire sæsoner af den Emmy-vindende ‘Love, Death & Robots’, hvis man er en seriøs fan af animation og af mediets muligheder for at fortælle umulige historier der ikke bliver begrænset af virkelighedens verden. De ti kortfilm her er nemme at bruge en weekend på at se, og hvem ved måske ser man verden med andre øjne efterfølgende. Tim Miller og alle de dygtige animationsfolk er mere end velkommen til at komme mere ‘Love, Death & Robots’ indenfor den nærmeste fremtid.

Se ‘Love, Death & Robots‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Et indblik i de mange års indsats og håndværk bag skabelsen af den sidste del af Duffer-brødrenes generationsdefinerende serie.

12/01 Kill Tony: Once Upon a Time in Texas (Sæson 1)
(Sæson 1)

Ét minut. Én mikrofon. Ingen nåde. Tony Hinchcliffe og et panel af berømte gæster sætter lovende komikere på prøve i et nådesløst show i Austin, Texas.

12/01 Concussion

Dette drama er den sande historie om en retsmedicinsk patolog, som opdager den kontroversielle sammenhæng mellem hjernerystelse og hjernesygdomme hos NFL-spillere.

Poppy er en fri fugl. Alex elsker planer. Efter utallige sommerferier overvejer de to diametrale modsætninger, om de ville være et godt kærestepar.


Se alle nye film og tv-serier