Anmeldelse: ‘Mea Culpa’

Der er små glimt af ufrivillig humor at finde i Tyler Perrys nye Netflix-thriller, som mange Netflix-brugere har dømt til ikke blot at være en af de værste Netflix-film, men en af de værste film overhovedet.

Anmeldt af Søren Meinertz.

Tyler Perry er én af de mest produktive filmskabere overhovedet. Han er komiker, der specialiserer sig i film med dybt religiøse overtoner, men hans kronjuvel er ´Medea´- franchisen, hvor Perry, på en meget kikset facon forsøger at gøre Eddie Murphy kunsten efter og spille flere roller i samme film – både mænd og kvinder. Her forsøger han sig med en underlødig erotisk thriller i stil med ´Basic Instinct´ … Desværre formår han på ingen måde at gøre det sexet – men meget sjovt.

Filmen handler om Mea (spillet af Destinys Childs helt egen Kelly Rowland), en succesfuld advokat, der lever sammen med sin fiasko af en mand, der møder både skæv og fuld ind på arbejde og er domineret af sin overhysteriske mor. Da Mea bliver tilbudt at forsvare en succesfuld maler, der er under anklage for at have myrdet sin kæreste, vælger hu, i første omgang, ikke at tage sagen. Ikke kun fordi sagen ligner en stensikker taber, men også fordi hendes svigerbror har indtaget rollen som anklager. Men efterhånden som luften går ud af hendes eget ægteskab, vælger hun at tage sagen – og falder for sin klient; med masser af kinky sex til følge.

Perry går tydeligvis efter at skabe en sexet thriller alá Basic Instinct, hvor de attraktive hovedpersoner går i dyrt tøj, kigger forelsket på hinanden og knalder til højre og venstre. Desværre er Perry ikke god til hverken at gøre filmen sexet eller sammenhængende. Filmens plot er et korthus, der ved det mindste pust kollapser. Hvor en instruktør som Paul Verhoeven gjorde en dyd ud af at få det pulpy materiale til at tage sig godt ud, mangler Perry totalt fingerspitzgefühl hvor filmen vakler mellem dårlig pacing og et overkompliceret plot.

Dette skyldes ikke mindst de mange sidehistorier, der ubehjælpeligt kastes rundt med. De stakkelsk skuespillere formår på ingen måde at få deres sæbeoperal-lignende replikker til at fremstå troværdige grundet talentløs instuktion, og en struktur der går fra erotisk thriller, til parforholdsdrama til et klimaks, der tager så mange ulogiske drejninger, at jeg konstant måtte spole tilbage for at se om jeg havde misset en vigtig detalje – det havde jeg ikke.

Lige som hans tidligere Netflix-film ‘A Fall From Grace´’ er der så mange twists på plottet, at man til sidst blot må give op og se hvordan denne umådeligt svingende landevej af ubehjælpsomt filmhåndværk kan føre hen. Faktisk måtte ‘A Fall From Grace’ endnu en tur i klipperummet, da testpublikummet udpegede enorme plothuller – helt så galt går det dog ikke for ‘Mea Culpa’, men tæt på.

Perry har flere gange nævnt, at han fremover vil bruge AI i sine manuskripter og film. Hvis dette viser, hvad Perry kan gøre uden helt at lade maskinerne gøre arbejdet, frygter jeg i meget høj grad hvad vi har i vente i hans næste film. På trods af de ufrivilligt sjove momenter, må jeg kvittere med bundkarakter.

Se ‘Mea Culpa‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.