Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Missing: Dead or Alive?’

Anmeldelse: ‘Missing: Dead or Alive?’

16/05/2023 | Flixfilm

Enkel og ukompliceret true-crime satsning fra Netflix kører i ring.

Anmeldt af Emil Andersen.

Der er så mange true crime-serier der kan streames på Netflix lige nu med alt fra den originale ‘Making a Murderer’, til vores eget skud på stammen i form af ‘Sygeplejersken’. Det er svært at afgøre, hvilke der er værd at se, og hvilke der er værd at springe over. Nøglen er at finde en serie, der harmonisk blander de tekniske aspekter af sagerne med historier af menneskelig interesse, lige fra ofrene til dem, der efterforsker forbrydelserne.

Et nyt Netflix-bud i genren er ‘Missing: Dead or Alive?’, som overanalyserer efterforskningsholdets medlemmer i en sådan grad, at det ender med at udvande produktet.

En afdeling af efterforskere i South Carolina er i centrum for denne nye dokumentarserie, hvor de arbejder med sager om forsvundne personer og forsøger at finde de personer, der er forsvundet under mistænkelige omstændigheder, inden det er for sent. Der er også fokus på de personlige kampe og vanskeligheder, som efterforskerne må kæmpe med på grund af deres følelsesmæssigt krævende job.

Artiklen fortsætter under annoncen

Serien er især fokuseret på én efterforsker, Vicki Raines, som har følelserne uden på tøjet i en sådan grad, at hun og nogle af hendes kolleger i gruppen virker til nærmest at gøre sig til foran kameraet og overspille diverse situationer. Raines tager jobbet så personligt, at hun overvejer at blive forflyttet, hvis hun finder en forsvundet person død. Den følelsesmæssige aspekt i jobbet kan være svært at forstå for udefrakommende, men det bliver frusterende at se på i længden, hvorvidt Raines skal opgive som job, når udfaldet af sagerne ikke er optimal.

‘Missing: Dead or Alive’ ønsker i høj grad at påpege de meget usikre slutninger, som sager om forsvundne personer kan have, da ofrene meget vel kan være enten, ja, døde eller levende. Vicki Rains fortæller også om denne usikkerhed, da hun er ny i denne følelse efter at have arbejdet på sager om mord og dødsfald i Major Crime Unit.

Lige så meget som efterforskerne har brug for at finde ofret og sikre deres sikkerhed, føler de også, at det er et nødvendigt ansvar at holde familierne informeret og også tage sig af deres følelsesmæssige tilstand. Det er her, at efterforskerne finder deres arbejde så belastende, da de også skal blive ét med de lidende familier.

Artiklen fortsætter under annoncen

LÆS OGSÅ:   Nye film og serier på Netflix (Uge 23 – 2024)

På trods af sådanne menneskeliggørende strejf til de vigtigste personer på skærmen mangler serien ofte en tiltrængt balance mellem de to sider. Scener, der omhandler detektivernes personlige kampe, føles ofte tunge på den følelsesmæssige side, som så efterfølges af scener om efterforskningen. Efterforskningsarbejdet, der præsenteres her, er også meget udvandet og forenklet.

De fleste nye begivenheder kommer i form af opdateringer og meddelelser, og vi bliver aldrig rigtig gjort delagtige i efterforskningens snørklede forløb. Vi ser dog detektiverne ringe til folk eller køre til steder for at bringe sagerne fremad, men de hardcore elementer, der kan udnyttes meget godt i en genre som true crime-dokumentar, finder aldrig deres plads i “Missing”: Dead or Alive”. Derfor taber serien vel at mærke på begge sider – den efterforskningsmæssige del såvel som den følelsesmæssige vinkel, da ingen af delene får meget dybde.

‘Missing: Dead or Alive?’ anvender en ekstremt enkel og ligefrem fortælling og også et meget enkelt forløb, idet en ny sag først starter, når den foregående er blevet opklaret eller afsluttet. Der anvendes dog en mærkelig struktur: Alle sagerne flyder over til næste afsnit, og ikke en eneste sag bliver løst i ét helt afsnit. Det er ikke engang sådan, at de efterfølgende afsnit altid indeholder den igangværende sag i lange minutter, men det er næsten som om skaberne ønsker, at man først skal begynde at se det næste afsnit for at kende den afgørende afslutning på den foregående sag.

Alt i alt kan ‘Missing: Dead or Alive?’ være interessant at se, hvis man specifikt er på udkig efter noget fra politiets perspektiv eller noget, der omhandler sager om forsvundne personer. Men for true-crime-elementet er der dog langt bedre serier og film på Netflix.

‘Missing: Dead or Alive?’ savner den rette balance mellem at menneskeliggøre de personer, vi ser på skærmen, og de spændte situationer, der er i centrum. I sidste ende er dokumentarserien i bedste fald middelmådig og kan efterlade seerne med et ønske om mere dybde.

Se ‘Missing: Dead or Alive?‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.




1 kommentar til Anmeldelse: ‘Missing: Dead or Alive?’

  1. Michael - kl. 14:57, 17-05-2023:

    Du har så evigt ret – det blev aldrig rigtigt spændende, og jeg opgav serien. Jeg var i tvivl om det var skuespil eller dokumenter, og jeg savnede som du skriver lidt mere kød omkring selve efterforskningen, som man ser i andre af den slags dokumentarer. Videre til den næste!

Skriv kommentar