Anmeldelse: ‘Monster: Historien om Lizzie Borden’
23/09/2026 | Flixfilm
Serien ‘Monster’ fortsætter med at dyrke groteske friheder med de historiske morderiske berømtheder, og det er noget anstrengende til tider trods godt skuespil. Resultatet splitter på samme måde, som Lizzie Borden bruger sin økse!
Anmeldt af Michael Larsen.
Den omvandrende serie-fabrik Ryan Murphy fortsætter på livet løs med sit samarbejde med Netflix, hvilket blandt andet tæller den populære og meget omdiskuterede ‘Monster’, en antologiserie om berømte mordere gennem tiderne og deres forbrydelser der vakte gru og væmmelse. Mordere som Jeffrey Dahmer, brødrene Menendez, Ed Gein, og nu er tiden kommet til øksemorderen Lizzie Borden.
Her er en smule historietime til jer. Lizzie Borden myrdede sin far og stedmor på brutal vis med brug af en økse, hvilket også den nye omgang af ‘Monster’ lægger ud med det samme. Det bliver fortolket med de store, dræbende armbevægelser, hvoraf vi bagefter får årsagen til mordene. Hvad fik en tilsyneladende harmløs, sød pige til at blive en morder? Svaret bliver serveret med Murphys vanlige og overdrevet stil, som har det med at dele vandene, og han smider tilmed andre kvindelige mordere fra fortiden ind i mixet. Således ser vi også seriemorderne Elizabeth Báthory og Aileen Wuornos. Så der er fokus på dyster femininitet i ‘Monster’.
Artiklen fortsætter under annoncen
Sidste års sæson om Ed Gein gjorde noget lignede med en struktur der legede med fiktion og fakta, hvilket jeg må indrømme, ikke virkede for mig. Jeg må også desværre sige, at den spøjse strukturmodel også gør oplevelsen med den nye sæson til en anstrengende affære. Det tager noget fokus væk fra den egentlige hovedperson som burde være Lizzie Borden, eftersom hendes navn er en del af titlen!
Det visuelle udtryk er meget gennemført, så publikum får en fejende flot tidsrejse gennem de gældende perioder, hvor kvinderne gjorde deres forbrydelser. Intet er gjort med subtile fornemmelser, for der er fuld tryk på volden, som på overfladen minder meget om Murphys succesfulde gyserserie ‘American Horror Story’. Der er også noget mærkeligt brug af populærmusik, som ærligt talt virker mere åndssvagt end noget andet. Det er ikke ment som kritik af selve musikken som blandt andet tæller Kate Bush, men mere en kritik af Murphy og hans brug af de kendte musikstykker. Det er ret tonedøv for at sige det mildt og virker ikke efter hensigten.
De få lyspunkter i sæsonen findes på skuespiller-fronten. Det er Warren Beatty og Annette Benings yngste datter Ella Beatty der giver liv til Lizzie, og det gør hun rigtigt godt. Hun formår at gøre sin historiske figur ret sympatisk til trods for de mord, hun begår. Rebecca Hall giver hele armen som stedmoren fra Helvede, og hun har tydeligvis haft det sjovt med rollen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Vicky Krieps fortsætter med at være en af sin generations spændende og engagerende skuespillere med dobbeltrollen som stuepigen Bridget og Elizabeth Báthory. Hun er skræmmende god som altid. Ryan Murphy-kendingen, den altid fortræffelige Sarah Paulson som giver den som Aileen Wuornos der havde svy mord på samvittigheden. Paulson gør det fint, men jeg kunne ikke undgå at tænke på Charlize Therons fantastiske portræt af den samme person fra filmen, som sjovt nok også hed ‘Monster’.
Historikere vil næppe synes om de mange kreative friheder som der igen bliver taget med at skildre de kendte mordere fra fortiden, mens andre vil måske synes godt om de vilde chancer der bliver taget med stoffet. Jeg er ret splittet, for jeg kan godt lide skuespillerne og produktionsværdien, men jeg bifalder ikke fri fortolkning af historiske fakta på den her pinagtige måde. Det er praktisk talt for langt ude, men det stopper næppe efter denne sæson. Gad vide hvad Murphy og co. skildrer næste gang på usmagelig vis. Jack the Ripper?
Se ‘Monster: Historien om Lizzie Borden‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med alle anmeldelser her.
