Anmeldelse: ‘Once Upon a Crime’
26/09/2023 | Flixfilm
Folkeeventyr møder mordmysterium i denne japanske film, der besvarer det ældgamle spørgsmål: Hvad nu hvis vi skifter Hercule Poirot ud med Den Lille Rødhætte? Er det så sjovt som det lyder? Nej. Det er til gengæld lige så dumt som det lyder.
Anmeldt af Søren Meinertz.
Når jeg vælger hvilke to titler jeg skal anmelde for FlixFilm hver måned, tænker jeg altid at vælge to fuldstændige modsætninger.
Det er især lykkes denne måned, hvor jeg har valgt ‘Dear Child‘ og denne. Jeg synes ofte at vælge to vidt forskellige film giver det rigtige rush af modsatrettede følelser. Ved ‘Dear Child’ følte jeg ubehag, spænding og ikke mindst sympati. Ved denne følte jeg blot ubehag, kedsomhed og apati, så man kan sige, at mit følelsesregister i den grad har fået én på sinkadusen denne september.
Artiklen fortsætter under annoncen
Rødhætte går gennem skoven mod et ikke nærmere bestemt mål, da en heks springer frem og spørger interesseret ind til Rødhættes sko. Alene denne scene varer uhyggeligt lang tid, så lad mig skære ind til benet: Rødhætte ender med bare fødder. På sin videre færd møder hun en anden pige med en laset kjole – og Rødhættes sko.
Det viser sig, at denne pige er Askepot, og Rødhætte regner hurtigt ud at hun har en ond stedmor og lige så onde stedsøstre blot ved, på ægte detektivmaner, at observere hende. Så dukker heksen fra før op sammen med en anden heks, og før man ved af det (omkring 400 minutter senere), er vore to hovedpersoner på vej til stort bal på slottet i en karret lavet af græskar, ført af en mand med museansigt.
Desværre kommer de til at påkøre en mand på vejen, men da der ikke er tid til at tage sig af sådanne petitesser fordi Askepot håber på at skulle giftes med en blond smuk prins, lader de ham blot ligge i vejkanten. Selve balscenen varer evigheder, før myndighederne finder den døde mand i vejkanten og så begynder efterforskningen… men du har nok slukket for længst.
Artiklen fortsætter under annoncen
Lad mig starte med det positive. Set-designet og kostumerne er flotte, men figurerne der omgiver disse er så kedelige og uden personlighed, at vi lige så godt kunne se hattene og kjolerne køre forbi os på et transportbånd.
Derudover lægger ‘Once Upon a Crime’ din tålmodighed i gabestokken. Scenerne fortsætter i det uendelige, og på intet tidspunkt kommer der en spændende dramatisk udvikling eller et velkomponeret billede. For det meste består filmen af en masse dialog og ingen handling. Vores Rødhætte skal forestille konstant at være på jagt efter sandheden eller det næste spor, men hun minder mere om en udstillingsdukke uden den mindste form for interesse eller personlighed.
Mysterieelementet i filmen gøres ikke bedre af at dialogen er knastør, og når hovedparten af filmen består kedelig snak fra kedelige figurer, er interessen hurtigt væk. Denne blanding af Agatha Christie og Brødrene Grimm er så gennemført kedelig og sjælløs at en ufrivillig prut ville ryste historien som var det et jordskælv på 7.9. Seriøst, kære læser: Spild ikke din dyrebare streaming-tid på denne.
Se ‘Once Upon a Crime‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.
