Anmeldelse: ‘Passing’

Rebecca Halls smukke debutfilm som instruktør emmer af passioneret fortællelyst og har en følsom håndtering af race, klasse og identitet båret af det fremragende skuespil fra Tessa Thompson og Ruth Negga.

Skrevet af Michael Larsen.

Flere og flere skuespillere går hen og bliver instruktør nu om dage. Fælles for dem er, at de har en sikker måde at arbejde med skuespillere på, da de naturligvis kender til faget og har måske noget teknisk snilde. De kendte eksempler er folk som Kenneth Branagh, Mel Gibson og George Clooney som alle kan begge dele til fingerspidserne.

Den seneste i rækken til skuespiller/instruktør-kategorien er engelske Rebecca Hall der debuterer her med det sort/hvide drama ‘Passing’, der er baseret på romanen af Nella Larsen. Filmen havde sin verdenspremiere i årets Sundance Film Festival og blev opkøbt til bred distribution af Netflix.

Selve ordet passing betyder at skifte og det har en særlig betydning i filmen, hvor hudfarve spiller en konkret rolle. De to barndomsveninder Irene (Tessa Thompson) og Clare (Ruth Negga) mødes tilfældigt i en café og det sætter gang i en større genforening der virker noget akavet. Begge er sorte kvinder med en lysere hudfarve, men hvor Irene holder fast i sin identitet som sort, så udgiver Clare sig for at være hvid og er gift med den hvide og rige John (Alexander Skarsgård). Clare begynder at blande sig i Irenes liv, da hun savner sine sorte rødder og Irenes ægtemand og venner bliver glade for hende, mens Irene selv har svært ved at håndtere situationen. Jalousi opstår og det er som bekendt en grim ting…

‘Passing’ er et dybt personligt projekt for Rebecca Hall, da hendes mor selv er af blandet herkomst og dermed har en forståelse af dilemmaet om at være sort eller hvid. Larsens roman fra 1929 giver Hall det nødvendige springbræt til at udforske emnet, uden at der går politisk budskab i det.

Fokusset er kun på de to forskellige kvinder og deres komplicerede forhold med hinanden og deres omgivelser. Alt dette bliver bragt til levende af de fantastiske præstationer fra de talentfulde Tessa Thompson og Ruth Negga. Thompson er god til at vise den konstante usikkerhed som Irene føler med sin rolle i tilværelsen, mens Negga mestrer dobbeltheden i den svære rolle som Clare. Det er en fascinerende maskerade at overvære og når illusionen bryder sammen, så rammer det hårdt.

I disse dage kommer der ind imellem nyere film der er filmet i sort/hvid, hvilken er skønt for dem af os, der elsker den slags fotografering. Filmfotografen Eduard Graus smukke billeder i ‘Passing’ er som at se en samling af glemte billeder fra en fjern tid fra USA. Man føler at man er der i fortidens Harlem, hvor raceforhold er på usikker grund hele tiden, og det er ret sørgeligt at se, det ikke er blevet bedre trods markante forandringer der er kommet med tiden. Filmens smalle 4:3-format er meget effektiv i de mange close up-shots på Thompson og Neggas udtryksfulde ansigter og er psykologisk med til at skabe den klaustrofobiske forhold mellem dem.

Den første film som instruktør er uden tvivl en svær ting at mestre fra starten, men det er imponerende at se Hall komme godt afsted fra starten med den stærke ‘Passing’. Det lover godt for en dygtig skuespillerinde som Hollywood aldrig kunne bruge noget ordentligt bortset fra ‘The Prestige’, ‘Frost/Nixon’ og ‘The Town’. Det skal derfor blive spændende at se om, Hall har flere historier, hun vil fortælle. Indtil da så tag endelig på en fantastisk følsom tidsrejse tilbage til det gamle Harlem i selskab med to af nutidens dygtigste skuespiltalenter.

Se ‘Passing‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.