Anmeldelse: ‘Point Blank’
16/07/2019 | FlixfilmFrank Grillo og Anthony Mackie står for udmærket action og lidt humor som det ufrivillige makkerpar i en klichéfyldt actionfilm, der føles kedelig og uoriginal og som tilmed er en unødvendig remake.
Skrevet af Michael Larsen.
Remakes af andre landes film er en pudsig ting i Hollywood, især når de laver remakes af film der på overfladen minder meget om de film, de lavede mange af tilbage i firserne og halvfemserne. Særlig buddy cops-film som ‘Dødbringende våben’-serien og ufrivilligt makkerpar-film som ‘Midnight Run’ og ’48 timer’. En film i den sidstnævnte kategori er actionfilmen ‘Point Blank’, der er baseret på den franske ‘À bout portant’ fra 2010. Ni år senere er handlingen blevet omsat til de amerikanske konventioner uden at gøre et decideret forsøg på at bryde netop de gammeldags konventioner.
Sygeplejersken Paul (Anthony Mackie) kommer på afveje med den barske tyv Abe (Frank Grillo), der besidder en usb-nøgle med ømme oplysninger om nogle korrupte politifolks involvering med en narkobaron. Under en skudveksling bliver Abe hårdt såret og havner i det hospital, hvor Paul arbejder. I et desperat forsøg kidnapper Abes ustabile bror Mateo (Christian Cooke), Pauls gravide kone Taryn (Teyonah Parris) for at presse Paul til at slippe Abe løs fra hospitalet. Derfra begynder tingene at blive yderligere rodet, da den benhårde politibetjent Lewis (Marcia Gay Harden) og hendes kollegaer og rivaliserende gangstere jager efter Paul og Abe gennem Cincinnatis hårde gader…
Den oprindelige franske film har ført til flere remakes fra andre lande som Sydkorea, Indien og nu her USA. Når man læser om ‘À bout portant’, så er dens handling ikke så anderledes end netop de mange amerikanske thrillers om almindelige mennesker, der bliver tvunget ud i ekstreme situationer. Netflix-genindspillingen her bruger titlen fra den klassiske thriller med Lee Marvin, som mange andre film har gjort det gennem mange år. Virkelig Hollywood? I kunne ikke finde på en anden titel end en genbrugstitel til en remake? Klassisk Hollywood i en nøddeskal…
Mackie og Grillo har vist muskler over for hinanden før i ‘Captain America: The Winter Soldier’ som henholdsvis Falcon og Crossbones og er her i samspil igen i ‘Point Blank’. Mackie som Paul er mere en bangebuks, mens Grillo kører på sin sædvanlige tough guy på autopilot som Abe. De har heldigvis bevaret kemien fra Marvel-filmen, men man kunne have give dem noget bedre ping pong-dialog at arbejde med, mens kuglerne flyver om deres ører. Deres modstandere, de typiske kliche-agtige dirty cops anført af Hardens figur hører ikke til de mest skræmmende af slagsen og er aldrig den store trussel, som de burde være.
Noget specielt til gengæld er Abes fjende Big D, som er en seriøs filmnørd og ævler løs om William Friedkin-film. En film om Big D og hans gale bande havde været langt mere underholdende. Action-scener med biljagter og noget bang-bang er der en del af ‘Point Blank’ og de formår at give den kedelige handling lidt liv, dog uden at det bliver mindeværdigt.
‘Point Blank’ er hele vejen igennem en omgang genbrug, der føles unødvendig og er hurtigt glemt, efter man har set den. Så medmindre man er en seriøs actionjunkie og vil se den, så vil jeg heller anbefale nogle bedre og mere hårdtslående actionfilm at streame efter til sommerunderholdingen.
Se ‘Point Blank‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med alle anmeldelser her.