Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Polar’

Anmeldelse: ‘Polar’

29/01/2019 | 3 kommentarer

polar anmeldelse review 2019 netflix mads mikkelsen film

Mads Mikkelsen formår desværre ikke at redde dette rod af en film – selv ikke med en klap for øjet og et ’badass’ overskæg. ’Polar’ eksperimenterer med distinkte stiltræk, men falder desværre i en al for gammel og velkendt løbebane, vi alle sammen blev trætte af i midt-00’erne.

Skrevet af Lars Møller.

I 2012 så Victor Santos’ grafiske roman, ’Polar’, dagens lys for første gang. Til start i form af en webbaseret tegneserie, men efterfølgende udkom der flere bind i fysisk form. ’Polar’ beskrives som en noir-action tegneserie, omhandlende lejemorderen The Black Kaiser. Nu har tegneserien så fået sin live-action debut med Mads Mikkelsen i hovedrollen.

Filmen er instrueret af den svenske instruktør Jonas Åkerlund, der er bedst kendt for at have instrueret musikvideoer for adskillige store kunstnere – lige fra Madonna og U2 til Beyoncé og Lady Gaga. Og de enormt dynamiske udtryk fra sine musikvideoer har Åkerlund desværre ikke lagt fra sig i ’Polar’.

polar 1

I ’Polar’ bliver vi introduceret til Mads Mikkelsens benhårde hitman ved navn Duncan Vizla (aka The Black Kaiser), der får et helt hold lejemorderkollegaer på nakken, da han nærmer sig sin pension. Hans arbejdsgiver Damocles der ledes af den særegne Mr. Blut, har nemlig den regel, at hvis man dør i tjeneste, før man fylder 50 (pensionsalderen for en lejemorder, selvfølgelig) går hele pensionen til Damocles. Vizla beslutter sig for at gå i skjul og prøver at leve en nogenlunde normal tilværelse med den hund og guldfisk, der følger med. Der går dog ikke længe før det spraglede lejemorderhold opsporer hans tilholdssted, hvor de overfalder ham og kidnapper den uskyldige nabopige, Camille (Vanessa Hudgens). The Black Kaiser ser sig nu nødsaget til at bekæmpe Damocles og den intrigante Mr. Blut.

Plottet i ’Polar’ er en særdeles simpel fortælling, og selvom introduceres for adskillige karakterer inden for de første fem minutter af filmen, bliver det aldrig essentielt, at man ved hvem, der er hvem. Filmen emmer nemlig af fortælleglæde, men har langt henad vejen svært ved at fokusere på hovedplottet, og man bliver derfor som seer udsat for mange sidehistorier, der i bund og grund kunne have været skåret fra uden betydelige konsekvenser. Ganske enkelt har Åkerlund svært ved at holde fokus, hvilket resulterer i nogle ekstremt hurtige klip og korte scener.

polar 3

Den meget primitive historiefortælling gør desværre også, at alle karakterer forbliver endimensionelle og overfladiske. Selv Mads Mikkelsens Vizla formår aldrig helt at komme ind under huden på seeren, selvom Mikkelsen helt bogstaveligt spiller røven ud af bukserne for at overbevise os.

LÆS OGSÅ   Nyt på Netflix (Uge 17)

Visuelt er ’Polar’ en særpræget oplevelse. Åkerlund bruger en eruptiv neon farvepalette. Der bliver skruet op for samtlige farver, og selvom det tydeligvis er et bevidst stilistisk træk, der skal lede os til det faktum, at filmen faktisk udspringer fra en tegneserie, så ender det med at blive ubeskriveligt forstyrrende. Det farvestrålende udtryk giver filmen et billigt look, og det forfærdelige CGI-blod, der løber ned på gulvet efter skuddrab springer i øjnene.

Filmen læner sig desværre rigtig meget op ad film fra start-00’erne. Dette gælder både det visuelle udtryk, soundtracket, og det faktum at mennesker i dette univers udelukkende bruger klaptelefoner. Man får aldrig direkte at vide, hvornår handlingen finder sted, men selv hvis The Black Kaisers sidste mission foregår i 2003, så havde vi ikke behøvet en film, der ligner et efterladenskab fra den tid også.

polar 2

Udover Mikkelsen og Hudgens finder man også Katheryn Winnick og Matt Lucas på rollelisten – sidstnævnte som den excentriske Mr. Blut. Lucas er efter denne anmelders mening en fejlcasting. Det er tydeligt at karakteren, Mr. Blut, skal fremstå komisk, bombastisk og ondskabsfuld. Men allerede da Matt Lucas fremtoner på skærmen i denne rolle for første gang er det en trættende oplevelse. Filmen har desuden også Johnny Knoxville, endnu et levn fra de tidlige 00’ere, og Richard Dreyfuss i små cameo-roller. Det er sjovt, men kan langt fra trække denne film op fra det dynd, den har begravet sig i.

Alt i alt kan ’Polar’ betegnes som et mislykket forsøg på at skabe en ny stiliseret tegneserieadaption. Jonas Åkerlund har tydeligvis ingen føling med det stof, han bringer til live på skærmen, og har mest af alt travlt med at proppe filmen med velkendt popmusik, nøgne kvindekroppe og klaptelefoner. Det resulterer desværre i en spraglet John Wick-kopi, der, trods Mads Mikkelsens ’badass’ overskæg, ikke formår at bringe noget nyt til hævn- eller ’shoot ’em up’-genren.

Se ‘Polar‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.



3 kommentarer til Anmeldelse: ‘Polar’

  1. Claus - kl. 20:16, 29-01-2019:

    Synes måske den være for lang , kunne måske godt havde være en halv time kort, hvad nyt kan man kommer med i den type film her, vold for vold skyld , der kommer jo nok en 2 , med den slutning, selv om det er en historie vi har se mange gang kunne den godt blive lidt sjov, hvis man tør

  2. Noah Forsberg - kl. 11:31, 01-02-2019:

    Synes nu personligt at filmen var en 8/10, den havde utroligt æstetik, med fede farver og kontraster mellem scenerne i Montana og Florida/Miami. Nogle andre mennesker end dig kan også finde ud af at bedømme film på underholdnings kvaliteten, det er sjældent at jeg har grinet så meget til en film. Ja historien var lidt flad, men jeg synes den havde nok til at være god og lede os videre til action scenerne, måske skulle du lærer at have et mere positivt syn på livet og de mange ting der er i det? Prøv at se på de gode ting i stedet for bare at hakke ting ned.

  3. Dennis - kl. 12:02, 12-02-2019:

    Må indrømme at jeg var meget godt underholdt

    Skriv kommentar