Anmeldelse: ‘Power’
20/05/2024 | Flixfilm
‘Power’ er en informativ og til tider hårrejsende dokumentar om det amerikanske politis revolution – lige fra små individuelle grupper til den militariserede institution vi kender i dag.
Anmeldt af Søren Meinertz.
I en tid, hvor ordet ‘woke’ bruges så lemfældigt om alt lige fra madvaner til tøjmærker, synes vi at have glemt at ordet oprindeligt betød, at man er i stand til at skue bagud og se, hvordan visse samfundsmæssige konstellationer bygget for mange år siden, enten defacto eller dejure, holder minoritetsgrupper fanget i en spiral af både juridiske, samfundsmæssige og økonomiske blindgyder. Dette handler ikke om en overrepræsentation af kvinder, homo- eller transseksuelle eller etniske minoriteter i film, serier eller Eurovision. Der er mere alvorlige ting på spil i Guds eget land.
Én af disse førnævnte konstellationer er politiet. I ‘Power’ tager instruktør Yance Ford en pause fra nyhedshistorierne om især det amerikanske politiets overforbrug af statssanktioneret vold for at forklare, hvordan vi overhovedet kom hertil – en rejse gennem det amerikanske politis historie. En parade af akademikere, samfundsforskere, journalister og ikke mindst politifolk giver alle sammen deres bud.
Artiklen fortsætter under annoncen
I filmen ser vi hvordan, efter slaveriet opløsning i USA, de såkaldte Black Codes tillod udpegede civile borgere at anholde deres sorte naboer. Hvorfor sorte samfund blev glemt til fordel for eksempelvis italienske og irske immigranter, der fik en chance for at kravle op ad den socioøkonomiske rangstige op til dem, der engang også terroriserede dem. Endelig hvordan volden bruges som et værktøj til kontrol, og hvorledes det åbner op for små, fascistiske lufthuller, der i sidste ende kan true demokratiet.
Dokumentaren stiller på et tidspunkt et meget tankevækkende spørgsmål. Da en af disse ‘talking heads’ siger, at vi har tilladt politiet at udøve deres brutale magt. Til denne bemærkning, spørger Ford: Hvem er ‘vi?’. Vi har, som nulevende individer, ikke blåstemplet århundredes ulighed. Det er måske nok nærmere noget, der er implicit nedarvet i selve kulturen.
Dokumentarens ultimative mål er dog ikke at stille hverken seeren eller politiets magtmisbrug for en moralsk domstol. Det er for at betvivle det som defacto værktøj og belyse det. Det er et lynkursus for alle os, der ikke nødvendigvis kender meget til USA’s voldsomme arv og eftermæle. Ford leder os, med glidende overgange fra ét underafsnit til det næste – fra kvalificeret immunitet, det politiske grundsvæld, der investerede massivt i en mere militariseret og central politistyrke, og hvorfor politikker som Stop and Frisk ikke virker på drabs- og våbenstatistikkerne. Det er et vidtgående og tungt emne, som Ford deler op i små, overkommelige stykker, så publikum lærer en masse om denne meget gamle diskussion i amerikansk historie.
Filmen begår dog den fejl som mange nylige dokumentarer gør – nemlig at dele dokumentaren op i kapitler som ‘counter surgency’ eller ‘violence work’, der mere får forestillingen til at fremstå som en nedtalende og bedrevidende universitetslektion, hvor lektoren er langt oppe i egen bagdel. Jeg tvivler på, at denne opdeling har været Fords idé, da han allerede som nævnt gnidningsfrit guider os igennem det tunge stof. Hvorfor producerne eller de høje herrer hos Netflix synes vi har brug for at blive madet som små børn, skal jeg ikke kunne sige noget om. Dokumentaren står fint og taler for sig selv.
Artiklen fortsætter under annoncen
Se ‘Power‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.
