Anmeldelse: ‘Prayers for the Stolen’

Mexicos Oscar-bud er en barsk og fåmælt coming-of-age historie, der let tangerer mellem barndommens uskyld og de hårde realiteter, der kommer af at være en landsby fanget i en narkokrig.

Skrevet af Søren Meinertz.

Pigen Ana bor i en mexicansk bjergby sammen med sin mor. Hun går i skole, og i fritiden hænger hun ud med sine veninder Maria og Paula, hvor de snakker om fyre og afprøver grænser. Hun er kort sagt en helt almindelig pige, der står på tærsklen til den første del af voksenlivet.

Der er så også bare lige det, at bjerglandsbyen fanget i en blodig konflikt mellem det mexicanske militær og et brutalt narkokartel, og de fleste af mødrene i byen tjener deres penge på at høste de store opiumsmarker, der omgiver byen og hjælper kartellet med at tjene deres penge. Igennem nogle år følger vi Ana og hendes venner mens de langsomt bliver bekendt med en verden og en hverdag, de fleste af os heldigvis kun læser om på internettets nyhedssider.

Instruktør Tatiana Huezo er bedst kendt som dokumentar-instruktør, og tilfører filmen en rå realisme sammenblandet med smukke wide-shots af de naturskønne omgivelser. Det er tydeligt, at Huezo er interesseret i at lade filmen udspille sig i sine billeders minutiøse detaljer. Som for eksempel, når vi ser en larve kravle henover et frodigt, grønt blad for i næste nu at se Ana lægge sig i en grav i baghaven, hun lige har færdiggjort med sin mor. Man fornemmer straks, at det lille bysamfund, naturskønt, som det er, er under konstant pres fra kartellet og kontrasten mellem krig og fred bliver ikke mindre derefter, og langsomt, men sikkert, opdager vi, hvorfor Ana er underlagt alle disse forholdsregler. Hvorfor hun skal klippes som en dreng, hvorfor hun skal ligge stille i en grav i baghaven, når kartelfolkene kommer forbi, hvorfor nabokonen skriger sin datters navn igen og igen med øjnene fuld af tårer, og sandheden er kold og brutal.

‘Prayers for the Stolen’ er, lige fra sin elegante åbning til den knusende slutning, ikke nogen nem film. Den tager sin tid, og er måske knapt så interesseret i at tegne Ana og hendes veninder som karakterer, men mere som publikums øjne i landsbysamfundet og i en verden, som de færreste kender til.

Det meste af filmen er en meget ligetil coming-of-age fortælling, men konteksten den sættes ind i gør hele forskellen, og på samme måde som en dokumentar, benytter Huezo sig af de tre piger som bevægende kameraer, der tegner et dystert billede af et samfund, der er dybt mærket af den årelange konflikt, der hersker i området.

Dette er Mexicos Oscar-kandidat i 2022, og jeg spår den gode chancer. Ulig mange Oscar-film har den ikke følelserne uden på tøjet, men er meget fåmælt, og hvor karakterernes øjne siger mere end hvad ord nogensinde kunne gøre. Heriblandt en hjerteskærende scene, hvor de to af pigerne skal have håret klippet, siddende med tårer trillende ned ad kinderne uden nogen forståelse for, hvorfor de skal udsættes for dette. Det er en barsk, men også nødvendig fortælling.

Se ‘Prayers for the Stolen‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.